Det intelligente musiksystem, der matcher dit humør
BeoSound Moment er et intelligent og intuitivt trådløst musiksystem, der integrerer al din musik og alle dine streamingtjenester i én løsning. Oplev verdens første touch-interface af træ – en helt ny måde at nyde musik.
Bang & Olufsens BeoSound Moment kombinerer på en legende og kreativ måde den moderne musikbrugers ubegrænsede adgang til digital musik med en helt ny enkelhed. BeoSound Moment gør det let for alle i familien at samle, opdage og dele sin yndlingsmusik.
Interface af træ
Øverst på det nye BeoSound Moment sidder et aftageligt dobbeltsidet interface, der giver mulighed for to forskellige musikoplevelser.
Den ene side er et elegant interface i aluminium med en avanceret og ekstremt brugervenlig touchskærm. Her kan du bladre gennem det uendelige online-musikkatalog og dine favoritplaylister og dele hele din musiksamling. Den anden side, træsiden, er designet til, at du kun skal bruge én berøring for at høre lige netop den musik, der passer til dig og dit liv lige nu. Du skal bare berøre det smukke berøringsfølsomme egetræspanel én gang, og straks hører du din yndlingsmusik.
Intelligent PatternPlay
BeoSound Moment introducerer en ny, intelligent funktion, der tilpasser sig til dine musikvaner og foreslår musik eller radioprogrammer, der passer til den pågældende ugedag og det aktuelle klokkeslæt. Den avancerede PatternPlay funktion husker automatisk dine musikpræferencer og giver dig en musikoplevelse, der på én gang er velkendt og ny.
Med tiden vil BeoSound Moment gradvist lære din musiksmag bedre at kende og spille den musik, der er størst sandsynlighed for, at du vil høre, uden at du skal bede om det. Som ved et godt venskab bliver det kun bedre og bedre med tiden.
PatternPlay spiller musik fra dine egne foretrukne kunstnere og playlister og fra det enorme online-musikkatalog fra den førende globale musikstreamingtjeneste Deezer med over 35 millioner sange. Én berøring er nok for at høre din yndlingsmusik. Du kan aktivere PatternPlay direkte på det elegante egetræspanel med kun én berøring.
Det intuitive MoodWheel
Interfacet i aluminium viser endnu en af nyskabelserne i BeoSound Moment: det innovative MoodWheel. Hvis du fortæller, hvilket humør du er i, finder BeoSound Moment det perfekte soundtrack til det. En enkelt berøring af det multifarvede MoodWheel aktiverer en automatisk genereret playliste, som er defineret ud fra din fingers position på hjulet. Jo tættere på hjulets centrum, jo bedre kender du musikken. Hvis du sætter din finger helt inde i midten af MoodWheel, vælges der kun musik fra din liste over favoritter. Sætter du den derimod i nærheden af cirklens yderkant, får du mulighed for at høre ny og mere eller mindre ukendt musik i samme stil fra det enorme online-musikkatalog.
Farveskalaen på MoodWheel går fra melankolsk blå til lidenskabelig rød og energisk gul. Sammen giver disse to dimensioner på det intuitive MoodWheel ubegrænsede muligheder for at definere og udvælge musik.
BeoSound Moment er kompatibel med alle Bang & Olufsens trådløse og kablede højttalere og vil sikre dig store musikoplevelser i dit hjem.
”Med BeoSound Moment genindføres ”one touch”-adgang til musikken på en enkel og elegant måde. BeoSound Moment giver cloud-baseret musik en fysisk plads i hjemmet, samtidig med at der er let adgang til musikken for hele familien – hvad enten man ønsker ”one touch”-adgang eller ønsker at udforske musiksamlingen. BeoSound Moment tilbyder nemlig begge dele i én samlet løsning,” siger Marie Kristine Schmidt, Vice President for Brand, Design og Marketing hos Bang & Olufsen.
BeoSound Moment kan nu købes i de danske Bang & Olufsen butikker.
Et 12 måneders Deezer Premium+ abonnement* er inkluderet ved køb af en BeoSound Moment i en begrænset periode.
BeoSound Moment: Vejledende udsalgspris DKK 16.995
For yderligere information, kontakt
Bang & Olufsen
wwww.bang-olufsen.dk