Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Philips NC1L

Philips hovedtelefoner lukker støjen effektivt ude – også en model til iOS-strømstikket

Musik på farten er blevet populært – men intet er så irriterende som at få musikken forstyrret af omgivelsernes støj; ikke mindst i et fly.

Philips har netop sendt en støjdæmpende hovedtelefon på markedet – og om kort tid følger en tilsvarende, som sluttes direkte i Lightning (strømstikket) på Apples iOS-enheder, så du ikke er afhængig af batterier og dermed at skulle oplade hovedtelefonen.

Det er verdens første støjdæmpende hovedtelefoner med Lightning-tilslutning – en tilslutning, Philips også var først med for et par måneder siden, hvor hovedtelefonerne M2L blev sendt på markedet.

NC1L, hvor L’et signaler at strømme kommer fra Lightning-stikket, har tre indstillinger:
ACN, hvor baggrundslyden effektivt holdes ude.
Open-ear, hvor du kan følge med i, hvad der foregår omkring dig.
Natural voice, hvor ACN er kalibreret, så du på behagelig vis kan føre telefonsamtaler via den indbyggede mikrofon.

Apropos batterier, så har den anden udgave, Fidelio NC1, en praktisk finesse:

- Hvis du løber tør for strøm, så er det kun støjdæmpningen, der ikke virker. Du vil fortsat kunne bruge hovedtelefonen til at høre musik med, oplyser Nordic Marketing Manager Jakob Axelsson  fra Gibson Brands, som står bag Philips’ audioprodukter.

Han tilføjer, at du kan flyve om på den anden side af jorden før du via usb-stikket skal genoplade hovedtelefonen, da batteriet rækker op til 30 timer.

Hovedtelefonerne er i begge udgaver on-ear, så de sidder uden på ørerne, og denne type er valgt med omhu, fordi det gør hovedtelefonerne små, lette og elegante, så de er nemme at have med på rejse. Faktisk foldes de elegant sammen, så de kan ligge i en hånd.

Når du har dem på, sørger de skumfyldte ørepuder - som sidder ergonomisk korrekt - for at de er behagelige at have på i længere tid.

Active Noice Cancelling, ANC, handler om at blokere for udefrakommende støj, som opfanges af fire indbyggede mikrofoner. Det gør, at baggrundsstøjen effektiv lukkes ude – uanset om den er høj- eller lavfrekvent.

De leveres i en elegant rejsetaske og der følger flyadapter med.

Fidelio NC1 – vejledende udsalgspris 1.999 kr.
Fidelio NC1L – vejledende udsalgspris 2.499 kr.


Om WOOX Innovations
Med høj lydkvalitet, avanceret teknologi og sofistikeret design stræber WOOX Innovations efter at forbedre underholdningsoplevelsen. Hovedkvarteret er i Hongkong, og med flere end 1.900 medarbejdere verden over udvikler og markedsfører vi produkter inden for lyd og hjemmeunderholdning samt tilbehør til disse områder. WOOX Innovations hører under Gibson Brands og har fra Philips fået licens til at markedsfører audioprodukter under varemærket Philips. Eksempelvis hovedtelefoner, musikanlæg, hjemmebiografer, trådløse højtalere, DJ-anlæg, mikrofoner, trådløse kameraer, radioer, trådløse telefoner, babyalarmer, tilbehør og batterier.

International hjemmeside med presserum: www.woox.com/news
Gibson Brands har siden 1894 været aktiv inden for musik og lyd: Musikinstrumenter og audioprodukter til forbrugere og professionelle. Flere end 100 velkendte navne indgår i koncernen.
På musiksiden blandt andre Gibson, Epiphone, Dobro, Valley Arts, Kramer, Steinberger, Tobias, Slingerland, Maestro, Baldwin, Hamilton, Chickering og Wurlitzer.
På audiosiden blandt andre Philips, KRK Systems, TASCAM, Cerwin-Vega!, Stanton, Onkyo, Integra, TEAC, TASCAM Professional Software, og Esoteric.  Fælles for alle mærker er, at innovation og dét, at øge livskvaliteten hos kunderne, er i fokus. www.gibson.com.


For yderligere information, kontakt
Philips Danmark
www.philips.dk



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: