Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Panasonic SC-PMX 100/70

Knivskarp lyd i alle rum Panasonics nye hifi-mikrosystemer

To nye hifi-mikrosystemer bliver lanceret i dag. SC-PMX100 og SC-PMX70 bliver en del af vores store udvalg af lydsystemer, og opfylder de stigende krav om hifi-lydkvalitet. PMX100 bliver det første mikrosystem, der kan kobles sammen med vores Panasonic ALL-serie med multi-room systemer.

Frigør lyden i hele hjemmet
SC-PMX100 kan forbindes med vores ALL-serie af multi-room højtalere og dermed afspille musik fra CD'er og DAB-radio i hele huset. App’en Panasonic Music Streaming byder også på en række muligheder, blandt andet streaming fra flere forskellige tjenester såsom Spotify og Napster.

Både PMX100 og PMX70 kan styres via trådløs Bluetooth-forbindelse fra din telefon eller tablet, så din yndlingsmusik kun er et klik væk.

Helt korrekt lyd
Mikrosystemerne er grundigt opgraderet fra sine forgængere i serien, og er udstyret med en teknologi, der forbedrer lydkvaliteten af dine cd'er. Du kan også afspille lydfiler via USB-porten, og seriens storebror, SC PMX100, lader dig spille filer fra PC'en (USB DAC) eller DLNA.

For den bedst mulige lyd er systemerne udstyret med Panasonics nyeste digitale forstærker, herunder tredjegenerations Lincs D-Amp, Virtual Battery Power Supply og Variable Gain Digital Amp-teknologi (VGDA). Det betyder blandt andet, at du får nogle løsninger, der korrigerer forvrængning som skurren og forstyrrelser i strømforsyningen, der ellers kan påvirke kvaliteten af digital musik. Det giver en lyd med mere præcision og bedre dybde.

SC-PMX100 kommer også med Super Sonic Tweeter, der spiller lyd op til 100 kHz. Det gør både, at højtalerne kan spille meget høje lydfrekvenser, som nogle enkelte kilder kræver, og at de gengiver de mere delikate lyde i musikken.

PMX100 har komponenter af bambus, fx en 14 cm Bamboo Plant Opal-woofer, som skaber en krystalklar lyd. Baselementets materiale stabiliserer hurtigt lydvibrationer for at reducere efterklang og skabe en lyd uden forstyrrelser.

Klassisk look
Både SC-PMX100 og SC-PMX70 leveres med et frontpanel og en lydskive i aluminium, hvilket giver et klassisk look. Derudover har SC-PMX100 et toppanel i aluminium, og begge systemer kombinerer en kompakt størrelse med et elegant design og en klassisk finish.

SC-PMX100 specifiktioner:

 Wifi- og Bluetooth NFC-kompatibelt 

 Apple AirPlay

 Qualcomm AllPlay gør systemet kompatibelt med Panasonic ALL-serien

 Kompatibelt med populære streaming-tjenester (som Spotify, Rhapsody, Napster, ALLPlay Radio powered by Tuneln, Aupeo!, DoubleTwist og mange flere)

 DLNA-kompatibel

 DAB+ og CD-spiller

 Højopløst playback – USB, USB DAC og DLNA

 100KHz Super Sonic Tweeter

 Tredjegenerations Lincs D-Amp

 120W

SC-PMX70 specifikation:

 Bluetooth NFC-kompatibelt 

 Højopløst playback – USB

 DAB+ og CD-spiller

 Tredjegenerations Lincs D-Amp

 120W

 Tilgængelig i sort

De nye multi-room-systemer er tilgængelige fra april 2015.

For specifikationer og yderligere oplysninger, kan du besøge Panasonic.dk.

Om Panasonic
Panasonic Corporation er verdens førende inden for udvikling og produktion af elektroniske produkter til konsument- og erhvervsmarkedet. Siden 1918 har virksomheden ekspanderet globalt og driver nu over 500 konsoliderede virksomheder verden over. Panasonic havde en nettoomsætning på 7,74 billioner yen (57,74 milliarder euro) i regnskabsåret, der sluttede den 31. marts 2014. Panasonic arbejder for at skabe en bedre verden gennem sine innovationer og håber, at de kan gøre livet lettere for sine kunder. Du kan finde flere oplysninger om Panasonic Corporation på panasonic.net

Panasonic Nordic driver virksomhed i Sverige, Norge, Danmark og Finland og omsætter for over 1,7 milliarder DKK pr. år og har 70 ansatte. I Norden markedsføres fortrinsvis produktgrupperne audio/video, hi-fi, hvidevarer, varmepumper, husholdningsprodukter, batterier, telekommunikation, overvågning, professionelt sendeudstyr samt elektriske komponenter. Du kan få flere oplysninger om virksomheden og varemærket Panasonic på panasonic.dk

For yderligere information, kontakt
Panasonic Danmark
www.panasonic.dk

 


 



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: