Panasonic lancerer 11 nye tv-modeller i Europa for 2015. Blandt dem finder du 4K Pro flagskibsmodellerne CX800 og CR850 – Panasonics første buede tv
Forbedret billedkvalitet, Firefox OS og lettere streaming er nogle af nøgleordene for dette års modeller.
Panasonic har mange nye tv-lanceringer i kalenderen for 2015. Deriblandt flere nye 4K UHD modeller, hvor af de mest efterspurgte er flagskibsmodellerne CX800 og CR850. CX800-modellen byder på 1.600 Hz Backlight Motion Rate (BMR), og kommer i størrelser fra 40 til 65-tommer. CR850-modellen tilbyder også 1.600 Hz BMR, og vil være tilgængelig i størrelserne 55 og 65-tommer.
Der er også endnu flere 4K nyheder fra Panasonic i år. Ud over CX800 og CR850, lanceres modellerne CX750, CX700, CX680, CX400 og den buede CR730 og CR430-model. Det særlige ved de nye modeller er, at de giver krystalklare billeder med 4K UHD teknologi, og at de kommer med et nyt styresystem udviklet af Mozilla Firefox.
Høj opløsning og klare billeder
Panasonics fokus på billedkvalitet når nye højder med årets 4K modeller. Der er ikke bare tale om højere opløsning og skarpere billeder. De nye tv har også modtaget en opgradering, når det kommer til farver, forarbejdning og kontraster for at udnytte 4K teknologien til fulde. Resultatet er mere naturlige farver og større dybde.
Panasonics egen 4K Studio Master-processor er designet til at producere billeder, der gør selv de mest kræsne filmnørder glade. Med Wide Colour Phosphor 4K Pro-panaler får du helt nøjagtige farver, dyb sort og god lysstyrke.
Nøjagtige farver og kontraster
Pro-modellerne CR850 og CX800 giver en helt særlig god 4K oplevelse. Ny teknologi maksimerer farvekvaliteten af skærmene ved at kombinere professionel processorkraft fra en Studio Master Processor med Wide Colour Phosphor-paneler til langt mere nuancerede og naturlige toner, end hvad du får med traditionelle LCD-skærme. Teknologien kombinerer avanceret LED-baggrundsbelysning med et nyt farvefilter, der leverer op til 98 procent af det ideelle farvespektrum, som de store filmselskaber har sat som standard.
Kontrast er et vigtigt nøgleord for Panasonics nye tv-modeller. Med Local Dimming Pro (CR850 og CX800) kan kontrasten forbedres ved at justere særskilte områder i lysdioderne enten langs kanten eller bagsiden af panelet. Alle elementer i billedet, fra skyggedetaljer til skarphed og farver, nyder godt af at have en rig og god lyskilde. CX800 og CR850 leveres med et Super Bright-panel og en skærm, der anvender nye LCD-celler og opnår en bedre lysstyrke uden at kræve meget strøm. CX750-serien kommer også med Super Bright IPS-paneler, som giver god lysstyrke, farve, kontrast og bedre betragtningsvinkler.
Firefox OS: Fremtidens tv-skærm
Det er ganske nemt at navigere rundt i dit favoritindhold med Mozilla Firefox styresystemet, som alle de nye tv’er er udstyret med. Det har en god grafik og nemme tilslutningsmuligheder.
Menuen på de nye modeller er opdelt i forskellige valgmulighede som fx Live TV og dine foretrukne apps, som du selv kan tilpasse til din startmenu. En ny søgefunktion gør det nemt at finde lige præcis det indhold, du leder efter fra forskellige streaming-tjenester, hjemmesider og forskellige eksterne kilder, såsom harddiske.
Fleksibel tv-oplevelse
Den nye tjeneste In-House Streaming (fås hos modellerne: CX800, CR850, CR730, CX750, CX700 og CX680) vil ændre den måde, du forbruger medier i dit hjem. Du kan nemt streame udsendelser fra et tv til et andet tv, en tablet eller smartphone. Modellerne CX800, CR850 og CX750 er også udstyret med Panasonics populære Twin HD-tuner-funktion.
Du behøver ikke længere at være hjemme for at få adgang til dit indhold. Med TV Anywhere-funktionen og den nye Panasonic Media Center app (tilgængelig på: CR850, CX800, CR730, CX750, CX700 og CX680) kan du streame tv-programmer, serier og film på din smartphone eller tablet, uanset hvor du er i verden.
Der kommer stadig meget mere 4K indhold på markedet, som alt sammen arbejder perfekt sammen med Panasonics nyeste tv’er. Med tilslutningsmuligheder som HEVC for 4K streaming, samt HDMI 2.0 vil du være i stand til at nyde krystalklare billeder fra en række forskellige medier.
Høj tophastighed
Takket være en kraftig Quad-Core Pro-processer (på modellerne: CR850, CX800, CR730, CX750, CX700 og CX680) kan tv’et køre flere apps og sites på samme tid uden at gå på kompromis med hastigheden.
Den nye tjeneste Info Frame (på modellerne: CR850, CX800, CR730, CX750, CX700 og CX680) samler dine foretrukne hjemmesider på et enkelt skærmbillede – alt fra lokale vejrudsigter til din yndlings HBO-serie. Med Voice Assistant-funktionen kan du styre dit tv med din stemme, mens funktionen Swipe and Share gør deling af indhold mellem dit tv, tablet og smartphone nemmere end nogensinde før.
Med slanke og minimalistiske linjer passer det nye Viera tv i enhver stue og rum. Alle modeller er lavet i kvalitetsmaterialer, som giver et luksuriøst look.
Full-HD nyheder
Ud over lanceringen af de nye 4K UHD tv’er, afslører Panasonic også, at der er tre nye Full HD tv’er på vej. Du kan læse mere om CS600, CS500 og C300 her.
Modellerne CR850, CX800 og CR730 er tilgængelig fra august/september 2015.
Modellerne CX750, CR400, CX400 og C300 er tilgængelig fra maj/juni 2015.
Modellerne CX700, CX680 og CS500 er tilgængelig fra april 2015.
For specifikationer og yderligere oplysninger, kan du besøge Panasonic.dk.
Om Panasonic
Panasonic Corporation er verdens førende inden for udvikling og produktion af elektroniske produkter til konsument- og erhvervsmarkedet. Siden 1918 har virksomheden ekspanderet globalt og driver nu over 500 konsoliderede virksomheder verden over. Panasonic havde en nettoomsætning på 7,74 billioner yen (57,74 milliarder euro) i regnskabsåret, der sluttede den 31. marts 2014. Panasonic arbejder for at skabe en bedre verden gennem sine innovationer og håber, at de kan gøre livet lettere for sine kunder. Du kan finde flere oplysninger om Panasonic Corporation på panasonic.net
Panasonic Nordic driver virksomhed i Sverige, Norge, Danmark og Finland og omsætter for over 1,7 milliarder DKK pr. år og har 70 ansatte. I Norden markedsføres fortrinsvis produktgrupperne audio/video, hi-fi, hvidevarer, varmepumper, husholdningsprodukter, batterier, telekommunikation, overvågning, professionelt sendeudstyr samt elektriske komponenter. Du kan få flere oplysninger om virksomheden og varemærket Panasonic på panasonic.dk
For yderligere information, kontakt
Panasonic Danmark
www.panasonic.dk