Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Raumfeld Stereo M

Wi-Fi-højttalere til reolen, som sætter en ny standard for stor naturtro lydgengivelse

 Stereo M kombinerer lækker elegance med sofistikeret lydteknik, der kan gengive de fineste lydnuancer fra en bred vifte af streamingkilder.

Raumfeld, markedets førende leverandør af streamingløsninger til ægte hifi, ændrer spillereglerne for streaminghøjttalere til reoler med Stereo M. Den tyske producents nye stereohøjttalere er først på markedet
med et ægte 3-vejs system i en reolhøjttaler til streaming. Resultatet er en lydgengivelse, som en gang for alle beviser, hvor god streamet lyd kan lyde, og som også kan klare sig i forhold til fritstående gulvhøjttalere.

 

Ren elegance indefra og ud

Trækabinetterne er smukt lakerede i enten silkehvidt eller mat sort. Bag de diskrete og let aftagelige fronter sidder i alt tre højttalerelementer i hver højttaler. Højttalerelementerne har deres eget udsøgte, elegante design, hvilket gør dem perfekte for dem, der ønsker at vise højttalerne frem uden fronter i al deres
tekniske pragt. Et kontrolpanel i børstet aluminium fuldbyrder det tidsløse, minimalistiske indtryk. Takket være sin kompakte størrelse passer Stereo M let ind på en hylde i reolen eller på en skænk. Et tilvalgt ståstativ sikrer en stabil placering. 

 

Stereoteknik i realtid til total synkron lydgengivelse

For at nyde ægte hifi-musikgengivelse er der ikke noget, som kan erstatte to højttalere i et klassisk stereoanlæg. At sende de forskellige højre og venstre lydsignaler til højttalerne præcist på samme tid er et stort problem for de fleste Wi-Fi-højttalere. Det kan resultere i en lidt asynkron gengivelse, som aldrig kan
give et harmonisk og veldefineret lydbillede. Det er derfor, at Raumfeld anvender sin enestående Real Time Stereo Link-teknik for fuldstændigt at synkronisere gengivelsen i Stereo M.

 
Stereo M svarer til et helt stereoanlæg

Før i tiden skulle de, der gerne ville nyde hifi-stereolyd, anskaffe sig og samle en hel masse udstyr. Forstærkere, CD-, kassette-, og pladeafspillere plus højttalere skulle skaffes, kobles sammen og styres hver for sig. Disse anlæg gav en god lyd, men optog meget plads, var ikke ligefrem brugervenlige og virkeligt ikke sjove at opstille. Raumfelds Stereo M svarer til alle disse enheder i et eneste brugervenlig og let installerbart anlæg. En indbygget 350 watt forstærkere giver anlægget en effekt, som kan måle sig med gulvhøjttalere. Derudover undgår man helt at skulle koble musikafspillere til anlægget ved hjælp af Stereo M's førsteklasses
streamingkomponenter. Hvad angår størrelse og effekt ligger Stereo M mellem reolhøjttalerne Stereo Cubes og gulvhøjttalerne Stereo L.   

Raumfelds gratisapp til mobile iOS- og Android-enheder udgør styresystemet til Stereo M. Med appen kan man definere lytningszoner og regulere lydvolumen og equalizer-indstillinger separat for hver lytningszone. Med appen får man også adgang til samtlige streamingtjenester og internetradiostationer, der i øjeblikket
understøttes af Raumfeld. Nye tjenester, finesser og forbedringer leveres hele tiden via softwareopdateringer, hvilket gør anlægget fremtidssikkert. For dem, der gerne vil have, at musikken skal starte direkte, har Stereo M fire direkte valgknapper, som du kan forprogrammere med dine foretrukne streamingkilder.

 

Raumfelds Stereo M kan fås for 6.999.- på www.raumfeld.com

 
Om Raumfelds løsning til alle hjemmets rum

Raumfelds løsning til flere rum gør, at alverdens musik kan nydes i alle hjemmets rum i ægte high fidelity. Sådan her fungerer det: Raumfelds enheder i forskellige rum kan indstilles som afgrænsede lytningszoner, som derefter styres centralt fra en iOS- eller Android-mobiltelefon med Raumfelds gratisapp. Du kan spille forskellig musik i hvert af hjemmets rum eller den samme musik i alle lytningszoner helt synkront. Eftersom systemet er trådløst er det utroligt fleksibelt og let at installere og at udbygge. Alle Raumfelds enheder er konstrueret til let at kunne samarbejde og har en rækkevidde, der passer til enhver tænkelig rumstørrelse og
lytterprofil. Og i modsætning til mange andre streamingsystemer understøtter Raumfeld tabsfrie digitale filer og spiller dem i en lydkvalitet, der er lige så transparent, dynamisk og med den samme rumfornemmelse som traditionelle hifi-systemer med kabler.


For yderligere information, kontakt
Raumfeld
www.raumfeld.com


 
Om Raumfeld

Raumfeld blev grundlagt i 2008 i Berlin i Tyskland af Stephan Schulz og Michael Hirsch, to lydentusiaster og tidligere pionerer i bevægelsen for bedre digital lyd. Efter opkøbet af Berlin Acoustics Group GmbH i 2010 blev Raumfelds avancerede software forenet med førsteklasses lydkomponenter. Gennem købet fik Raumfeld adgang til Berlin Acoustics Groups tyske hifi-varemærke Teufel og deres over 35 år lange erfaring med at bygge avancerede lydsystemer. De to varemærker har fælles hovedkvarter i Berlin, og det fremmer den interne udvikling og udveksling af ideer og innovation.     


 

 
 
 
 



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: