Baseret på Pandora og Mephisto forstærkerne kommer den ondeste integrerede forstærker nu i en endnu vildere version der skal fejre virksomhedens 30 års jubilæum
Den nye Diablo 300, baseret på Gryphons Darth Vader-lignende Diablo forstærker, er ikke bare en opgradering. Forstærkeren der blev afsløret til München showet og kommer til salg omkring september indeholder derimod lånt indhold fra Pandora forforstærkeren, Mephgisto effektforstærkeren, og vil kunne fås med et DAC modul der er baseret på Gryphons Kaleidescope DAC.
Designet er dybest set en sammensmeltning af den gamle Diablo forstærker, og så med en Mephistoforstærker oven på. Det ser meget voldsomt ud, og det bliver prisen sikkert også, da den vil komme til at lande på ca. 120.000,- hårdt beskattede danske kroner i basisudgaven.
DAC modulet er et PCM 32/384kHz /DSD modul baseret på Kaleidescope DAC’en, og et MM/MC modul baseret på deres Legato RIAA. Begge koster ca. 45.000,-, hvilket bringer en fuldt opgraderet Diablo 300 op på 210.000,- i vejledende udsalgspris.
Volumenkontrollen er fuldt balanceret og er taget direkte fra Pandora forforstærkeren. Som med andre modeller bruger man en microprocessor til at styre volumen med. Gryphons stræben efter en kort signalvej viser sig da også da man har opnået at der aldrig er mere end to modstande i signalvejen.
Der er som så ofte tale om et dual mono design uden negativ feedback. Der er brugt forgyldte Neutrik terminaler og stik på bagsiden (med teflonisolering på de benyttede RCA stik) , og mulighed for softwareopgradering via flash memory. Konstruktionen er klasse A/B med dobbelt – og firedobbelt printlag der efter sigende lever op til militærstandard.
Blandt de store mænger af teknisk information er blandt andet at trafoerne er to Holmgren Torodial transformatorer, at der er input buffer i klasse A, og ikke mindst har man lavet et input level matching system således at volumen ikke skifter med et brag når man skifter indgang. Displayet er Gryphons kendte Flouriserende display med lysstyrke der kan ændres i 25% intervaller (eller slukkes helt). Panelet er med touchfunktion, infrarød modtager, 12v link in- og output, samt mulighed for såkaldt fixed-level for dem der ønsker at bruge forstærkeren i en hjemmebio sammenhæng.
Båndbredden er, ja, voldsom, 0,5hz til 350kHz, men mere imponerende er nok effekten der er opgivet til 300 watt per kanal i 8 Ohm, 600 Watt i 4 Ohm, og 950 Watt i 2 Ohm. Med en ladelytkapacitet på 128.000 MF giver det dog god mening. Hvad digitale muligheder angår vil der være både USB, optisk, AES/EBU og to SPDIF indgange hvis man tilkøber DAC modulet. Som standard er der to balancerede indgange, og en RCA indgang, tape in- og out-put samt phono-indgang.
Vi forventer at vide mere til september.