Det ypperste inden for italiensk hifi er nu at finde hos VassagoHifi
Navnet ringer måske ikke en klokke hos alle, men hos dem, der ved hvem det er, drejer det sig om "faderen" til Sonus Faber-højttalerne, der nyder et godt ry for fantastisk flotte og meget velspillende kreationer indenfor højttaler-verdenen. Han stod bag adskillige velkendte modeller tilbage fra Minima og den sjældne Extrema,
hvor man gik all in og lavede et monster af en standerhøjttaler, og frem til Guarneri, Amati og Stradivari, som i sig selv er elegante kunstværker indenfor højttalerproduktion.
Franco Serblin forlod dog Sonus Faber for en del år siden, og har siden da været involveret i en del forskellige projekter, heriblandt et højttaler-mærke under eget navn. Helt frem til sin død i 2013, var han foregangsmand for et par flotte projekter, der endte som færdige produkter, og de kommer nu til Danmark for første gang.
Lillebroderen i rækken er den utroligt elegante Accordo, som er en kompakt to-vejs højttaler med en udstråling og et udseende i absolut verdensklasse. Finishen findes næppe højere, og der er kælet for alt hele vejen igennem.
Den kommer som udgangspunkt i en flot valnøde-finish med massivt træ i gavmilde mængder. Kabinettet er asymmetrisk og uden parallelle flader for at undgå stående bølger. Selve træpladerne er afstivet/dæmpet med aluminium/magnesium-stivere som afkobler træet for at undgå resonanser i kabinettet. Der er dertil benyttet massive, polerede alu-stykker til at resonansdæmpe, og finishen er generelt tårnhøj og fyldt med lækre detaljer.
Enhederne er alle tilpasset Franco Serblins krav til lyden og ydelsen, og diskanten, som det første, er designet af Ragnar Lian, som er tidligere SEAS-mand og ophavet til nogle af de bedste enheder gennem tiden. Det er en 29 mm silkedome med dobb elt magnet og ventileret polstykke. Basenheden er en 150 mm Scanspeak-kending med slidset membran men med Serblins eget Symmetrical Drive Motor-system, som bygger på at undgå lagring af energi i motorsystemet, men derimod fordrer fri overførsel og et minimum af forvrængning over hele spektret.
Accordo kommer på en tilpasset stander bygget med en tung alu-plade som fod og tilpasset base hvorpå højttalerne er fastgjordte. I standeren finder man også højttalernes første-ordens fase-korrekte delefilter der er baseret på premium-komponenter efter egne specifikationer.
Tekniske specifikationer:
Frekvens Respons: 40 Hz-33 KHz, i rum
Nominel impedans: 4 ohm
Følsomhed: 87 dB/1 W/1 m
Minimum forstærker: 20 W/kanal
Dimensioner: 36 x 19 x 36 cm (H x b x D)
Stander højde: 74 cm
Vægt udpakket: 16 Kg højttalere + 16 Kg standere, pakket: 20 Kg højttalere + 20 Kg standere
Finish: Solid walnut - Metaldele af krom and aluminium.
Grey Multilayered hardwood - Metaldele af krom og aluminium.
Prisen er endnu ikke fastlagt, men regnes med at ligge omkring 55.000,-
Storebroderen er Ktema, som ligeledes er et statement fra Francos hænder.
En stor, lækker 3-vejs højttaler hvor alt er bygget til perfektion med den ypperste lydgengivelse til følge, og intet er tilfældigt undervejs.
Der benyttes samme type diskant som i Accordo, omend forfinet endnu mere. Dertil kommer to 4" custom-lavede mellemtone-enheder monteret i eget kammer for optimale betingelser og et minimum af farvning. Membranerne er i et specielt komposit-materiale med faseplug til køling af polstykket, og magnet-systemet er
Serblins eget, nøjagtigt som i Accordo.
På bagsiden finder man systemet til den tunge del af lyden, nemlig to custom-lavede 9" basser der sørger for at højttalerne kan håndtere bass ned til 26 Hz. Grundet det specielle design af kabinettet, har man kunnet holde højttalerne indenfor rimelige proportioner således at de ikke dominerer, men stadig udstråler flot møbelkunst. De to bas-enheder er med metal-membran, som er valgt ud fra en hurtigt og meget præcis
gengivelse uden at bryde op, grundet dens lette og stive konstruktion. Også her findes Serblins særlige magnetsystem.
Kabinettet er et trekantet design, som er bygget efter at give enhederne optimale betingelser, samt eliminere al kabinet-resonans og opbrydninger. Delefilteret er monteret i eget, lukket kammer og den interne kabelføring er Yter Silver-Palladium-serien.
Alt er håndlavet og perfektioneret hos Franco Serblin, og det er både lyd og nydelse for øjnene til de næste mange år, og er allerede nu klassikere på samme måde som mange af de ældre Sonus Faber-konstruktioner.
Specifikationer:
Frekvens Respons: 26 Hz - 33 Khz, i rum
Nominal Impedans: 4 ohm (minimum 3, 2 ohm ved 70 Hz)
Følsomhed: 90 dB/W/m
Minimum forstærker: 20 W pr kanal
Dimensioner: 42,5 cm × 46 cm × 111 cm
Vægt: 110 kg/par (pakket)
Finish: High gloss piano black, håndpoleret aluminium top & bund, Semi - matte Sycamore, håndpoleret aluminium top & bund
Prisen er endnu ikke fastlagt, men regnes med at ligge omkring 195.000,-
Nærmere info fås hos distributøren:
For yderligere information, kontakt
VassagoHIFI.com
Klostervej 23K
5000 Odense C
Tlf. 60199168
Mail: [email protected]