Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

BeoPlay A6

Unik form til den moderne livsstil

B&O PLAY by BANG & OLUFSEN præsenterer BeoPlay A6. Den unikke form, der er designet til en moderne livsstil med flere afslapnings- og arbejdssteder rundt omkring i boligen, fylder hele rummet med nuanceret og fyldig lyd, uanset hvor du befinder dig i rummet. BeoPlay A6 er udstyret med et innovativt tap-and-swipe-interface, er kompatibel med næsten alle streamingstandarder og har en unik front, der er udviklet i samarbejde med Kvadrat, en af Europas førende producenter af designtekstiler.

"BeoPlay A6 er et spændende nyt medlem af B&O PLAY familien. Vi ønskede at skabe et fleksibelt og kraftfuldt musiksystem, som er skræddersyet til den moderne musikelskers dynamiske livsstil. Som alle andre B&O PLAY produkter er A6 udstyret med den karakteristiske Bang & Olufsen Signature Sound, men denne gang med et lille akustisk tvist: Takket være den unikke form, vinklingen af de fem kraftfulde højttalerenheder og den avancerede digitale signalbehandling hører man en imponerende fyldig og detaljeret lyd, uanset hvor man befinder sig i forhold til BeoPlay A6", fortæller Henrik Taudorf Lorensen, Vice President for B&O PLAY.

BeoPlay A6 er designet af den anerkendte danske designer Jakob Wagner. Han tog udgangspunkt i den akustiske vision, da han skulle designe BeoPlay A6:

"Jeg har egentlig designet BeoPlay A6 på samme måde, som når jeg designer et møbel. Her er det dog lyden og interaktionen, der har bestemt formen.Den intuitive, men også overraskende form "spiller altid hen imod dig", uanset hvor du er, og derfor får man et mere intimt forhold til den end til et konventionelt musiksystem.

BeoPlay A6 passer til de fleste indretninger, men har samtidig en helt særlig karakter, som gør, at den også skiller sig ud. Uanset, om man placerer den frit, i et hjørne eller på væggen, vil den automatisk blive et centrum for den sociale interaktion i rummet – den er en slags moderne jukebox", forklarer Jakob Wagner.


-Enkel og intuitiv i brug
Musikken styres direkte på BeoPlay A6 ved at tappe eller swipe på det innovative touch-interface, som blev introduceret på den prisbelønnede BeoPlay A9, eller via en mobil enhed.

-Musik uden grænser
BeoPlay A6 kan streame musik via AirPlay, DLNA eller Bluetooth 4.0 og har integreret adgang til streamingtjenester som Spotify, Deezer og TuneIn-internetradio. Den integrerede software vil også være kompatibel med praktisk talt alle fremtidige standarder.

-Rå kraft under motorhjelmen
BeoPlay A6 er en femvejs-højttaler med fire højttalere foran og en bagudvendt fuldtoneenhed, som gør lydbilledet ekstra rummeligt. Hver højttaler har sin egen digitale forstærker.

-Samarbejde med Kvadrat
Det specialfremstillede tekstil på frontcoveret er resultatet af et tæt samarbejde med Kvadrat, en af Europas førende producenter af designtekstiler. Det fintvævede mønster af sofistikerede multifarvede tråde giver både akustisk transparens og et stærkt visuelt udtryk.

-Klar til BeoLink Multiroom
BeoPlay A6 er udstyret med BeoLink Multiroom teknologi, som samler alle B&O PLAY og Bang & Olufsen produkter i ét trådløst frihed med total frihed. Med BeoLink Multiroom er det muligt at spille forskellig musik i forskellige rum eller spille den samme musik i hele hjemmet. Start musikken med et tap med fingeren på BeoPlay A6.

-Passer ind i de fleste indretninger
BeoPlay A6 fås i fire farver: Light Grey, Dusty Blue, Dark Rose og Dark Grey

Se en mere detaljeret præsentation af BeoPlay A6 på: www.beoplay.com/a6

 

PRIS:

BeoPlay A6 priser: EUR 999/USD 999/ GBP 799/DKK 7.499

 

For yderligere information, kontakt
B&O Play
www.beoplay.com



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: