B&O PLAY lancerer in-ear hovedtelefon med Active Noise Cancellation
BeoPlay H3 ANC, vejl. udsalgspris DKK 1.999,-
B&O PLAY by Bang & Olufsen lancerer BeoPlay H3 ANC, en in-ear hovedtelefon med Active Noise Cancellation, der med en perfekt balance mellem lyd og støj, et højt komfortniveau og et robust letvægtsdesign gør den optimal til både arbejde, rejser og afslapning.
B&O PLAY by BANG & OLUFSEN har i dag lanceret BeoPlay H3 ANC, en fleksibel in-ear hovedtelefon med Active Noise Cancellation. BeoPlay H3 ANC er designet til musikelskere og rammer derfor den perfekte balance mellem støj og stilhed, hvor man selv i støjende omgivelser kan nyde alle detaljer i musikken uden at dens Active Noise Cancellation forringer lydkvaliteten. ¤¤
Dette er resultatet af et omfattende finjusteringsarbejde. Mikrofoner monteret på ørestykkerne måler den indgående støj fra omgivelserne og sender dataene videre til processeringsenheden ved kabelstikket. Dataene analyseres, hvorefter enheden genererer et modsat lydmønster, som effektivt eliminerer de vigtigste elementer i den udefrakommende støj. Alt sammen i realtid.
Op til 20 timers batteritid
Det genopladelige Li-Ion batteri i Active Noise Cancellation-enheden giver op til 20 timers uafbrudt afspilning med ANC slået til. Løber du tør for batteri, kan du stadig nyde B&O PLAYs Signature Sound bare med lidt støj fra omgivelserne.
Ultralet og ekstremt robust
BeoPlay H3 ANC er fremstillet af letvægtsmetal, som både er utrolig solidt og ridsefast og hjælper med at holde vægten nede på kun 40 gram.
Komfort i særklasse, perfekt pasform med udskiftelige ørestykker
Med BeoPlay H3 ANC medfølger superbløde ørepuder i forskellige størrelser for at sikre en optimal pasform uanset brugerens øreform og -størrelse samt en optimal lyd.¤
Historien bag BeoPlay H3
BeoPlay H3 ANC er designet af den prisbelønnede danske industrielle designer Jakob Wagner, der udførte en række omfattende 3D-undersøgelser af ører for at forfine pasformen.
"Når man designer en hovedtelefon, der skal sidde inde i øret i mange timer, er komforten meget vigtig," siger Jakob Wagner. "Det menneskelige øre er en meget fin og fascinerende del af kroppen. Derfor har jeg designet H3 ANC, så den sidder smukt i det udvendige øre og nærmest fungerer som et smykke. Hovedtelefonens trekantede form følger ørets kurver og danner en meget naturlig visuel helhed. Blød, men præcis."
Læs mere om på BeoPlay H3 ANC på: www.beoplay.com/H3ANC
PRIS OG FARVE
Pris for BeoPlay H3 ANC: 1.999,- kr.
BeoPlay H3 ANC fås i farven Gunmetal Grey
Sælges på www.beoplay.com, i Bang & Olufsen butikker samt i udvalgte designbutikker og stormagasiner fra d. 26. oktober.
For yderligere information, kontakt
B&O Play
www.beoplay.com