Underholdningens store mester
Det mest fængende ved SA saxo 70, er dens præcise og rytmiske præsentation af musikken.
Sangstemmer står med en perlende klarhed og instrumenternes detaljer leveres med en finesse og ægthed, som inviterer dig med i studiet eller op til musikerne på scenen.
Det er en højttaler, der er skabt til at underholde.
Den er tænkt som en højttaler, der vil følge dig i mange år.
Materialerne er lækre og gennemtestede, og hvis du vil, kan du tegne en gratis 7 års fabriksgaranti.
Højttalerens finish er en ægte højglanslakering i hvid eller sort, og foran sidder en sort stoframme, som beskytter højttalerenhederne. Stoframmen findes også som tilbehør med hvidt stof.
Testet af kræsne musikelskere
System Audio er det eneste højttalermærke, der er grundlagt af en musiker.
Det betyder, at vi arbejder målrettet med lyden, og vi afprøver vores højttalere på mange måder, for at sikre, at lyden er helt rigtig.
Vi bruger f.eks. en stor gruppe musikere og musikelskere til at teste vores højttalere. Testpersonernes opgave er, at afprøve højttalerne med et hav af musikeksempler og stilarter.
De afprøver f.eks., om det er let at følge musikkens rytme. De lægger mærke til, om sangstemmer præsenteres med den rigtige glød og nærvær.
De bruger dynamisk musik, for at se om lydbilledet forbliver intakt, når højttaleren virkelig skal arbejde, og akustisk musik bruges til at bedømme, hvor naturtro og realistisk lyden er.
Ikke som alle andre
SA saxo 70 er bygget efter et princip, som er specielt for System Audio. I vores store højttalere, bruger vi nemlig ikke store højttalerenheder. Vi bruger hellere mange små.
Det gør vi, for at:
- Styre lydens udstråling. Den kontrollerede lydudstråling giver bedre lydkvalitet, uanset stuens indretning og akustik
- Give en musikalsk lydoplevelse. Vores små højttalerenheder er hurtigere og mere letbevægelige. Det gør lyden mere præcis
En ekstra fordel ved, at vi anvender 4 bashøjttalere i hver højttaler, er, at den uden besvær kan spille utroligt højt.
Du skal bare sammensætte SA saxo 70 med en forstærker af en god kvalitet og en udgangseffekt på 120 Watt eller derover, så har du et musiksystem, der til enhver tid er klar til at spille op til fest, og som gør det med et overvældende musikalsk overskud.
DXT – akustisk linse dækker stuen med lyd
Det specielle design rundt om diskanthøjttaleren, er en patenteret akustisk linse (DTX).
Den sørger for, at lyden fordeles ud rundt stuen på en måde, som ikke er mulig for almindelige diskanthøjtalere.
Fordelen ved den bedre udstråling af lyden er, at du oplever musikken klart og tydeligt, selv når du går rundt i stuen.
Du behøver ikke, at sidde på en nøje udvalgt plads for at nyde musikkens nuancer, for den akustiske linse hjælper med at dække stuen med lyd.
Diskanthøjttaleren i SA saxo 70 er i øvrigt en ny udgave af vores saxo-diskant.
Den nye version har større magnet og anvender titanium i motorsystemet. Begge dele medvirker til den klare og engagerende lydoplevelse.
Konstrueret til at stå tæt på væggen
Bashøjttalerne er specielt konstrueret til System Audio og du finder dem kun i vores højttalere.
De udmærker sig ved, at være utroligt holdbare og driftssikre. Deres lette membraner reagerer lynhurtigt på musiksignalet og er med til at skabe den naturtro lyd, du kender fra System Audio.
SA saxo 70 lyder helt rigtigt, når den står relativt tæt på en væg.
Teknikken i mange højttalere tager ellers ikke højde for den indvirkning væggen bag højttaleren har på lyden, men SA saxo 70 er lavet til netop en placering 5-20 cm fra væggen.
Placeringen tæt på væggen, får mange gulvhøjttalere til at lyde mørkt og mumlende, men SA saxo 70 blomstrer op her, fordi højttalerens akustik har taget højde for væggens indvirkning på lyden.
SA saxo 70 – tekniske specifikationer
Belastbarhed: 150 Watt
Impedans: 4-8 Ohm
Følsomhed (1W / 1m): 89 dB
Delefilter: 600/2200 Hz (24 dB/oct.)
Diskant: T25DXT Ti
Bashøjttaler: W1404 saxo
Princip: 2,5-vejs basrefleks
Anbefalet forstærker: Min. 50 Watt
Frekvensområde (+/- 4 dB): 40-25.000 Hz
Dimensioner kabinet (BxHxD) cm: 16.5 x 115 x 25
Dimensioner fod (BxHxD) cm: 21.5 x 30
Anbefalet placering: Gulv, 5-35 cm fra bagvæg
Finish: Højglans sort og højglans hvid
Vægt højttaler (1 stk.): 16,2 kg
Indpakning: enkeltvis
Emballage størrelse (1 stk.) cm: 31,2 x 125 x 38,8
Pris: 6.499,00 kr. pr. stk.
For yderligere information, kontakt
System Audio
www.system-audio.dk