Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Trinnov Audio

Når kun det allerbedste er godt nok

Det er med stor glæde og fornøjelse, at vi nu hos HTP kan præsentere Trinnov Audio. Her er der tale om ultimative state-of-art produkter til hjemmebiografen og stereo systemet. Trinnov anses for at være førende indenfor rum EQ, og laver produkter fra 2 kanaler og op til 32 kanaler med deres unikke Optimizer teknologi.

Om Trinnov Audio.
Trinnov Audio bliver grundlagt i år 2000 i udkanten af Paris, af tre franske ingeniører, hvis formål og målsætning er, at skabe den bedst mulige 3D og surroundlyd, og eliminere alle udefrakommende faktorer, der kan have negativ indflydelse på lyden. Og allerede i firmaets spæde start i 2002 får firmaet en Award af det franske forskningsministerie, som værende det mest banebrydende nystartede firma i Frankrig.
I 2005 præsenterer Trinnov deres banebrydende højttaler og rum optimerings teknologi kaldet ”Optimizer Surround Monitoring”. Og med det samme begynder en række af verdens førende produktionsselskaber,at installere systemet. Heriblandt Fox Studios og L’eQuipe studios.
Endvidere installeres systemet hos en række tv-broadcast stationer, såsom France3, ZDF, BBC og NRK. Og musikstudier verden over implementerer ligeledes det unikke system.
I 2010 starter Trinnov Audio med at producere egne produkter til både privat og professionelt brug. Produkter der har implementeret Trinnov Audio’s egne teknologier, og som sætter helt nye standarder for lydkvalitet, og løfter baren for, hvad der kan lade sig gøre indenfor moderne lydoptimering og lydoplevelser generelt.


Altitude
Markedets bedste og mest fremtidssikre surround-processor.
Hjertet i Trinnov Audios produktprogram er deres unikke surroundprocessor Altitude.
Den fås både i en 8, 16, 24 og 32 kanals udgave, så der er rigeligt med kanaler til selv de mest inkarnerede surround-entusiaster. Og der benyttes markedets bedste 24bit/192kHZ konvertere til hver kanal.
Det der gør Altitude helt enestående, er ikke kun den eminente lydkvalitet, markedets bedste og mest avancerede rum-kalibrering, men at Altitude er 100% fremtidssikret til kommende surround-lydsystemer. Hvor almindelige surrround produkter benytter en DSP processor, der fås som færdig hyldevare fra en underleverandør, til at dekode lyden, benytter Trinnov Audio en CPU til dette. En Intel i7 64bit floating point single-core processor. Dette betyder at CPU’en kan firmware-opgraderes direkte til nye lydsystemer uden skift af hardware. Simpelt og genialt. Trinnov Audios surrounddekodning findes simpelthen ikke bedre andre steder. Altitude kan dekode og processere alle de nyeste surroundformater, inkl. Auro 3D, DTS:X og Dolby Atmos. Med den unikke 3D Speaker remapping feature vil man selv med en lidt alternativ højtalerplacering kunne få en rigtig god lydoplevelse i alle lyd formater uanset om disse formater har forskellige krav til højtalernes placering.

Enestående lydoptimering
Altitude er opbygget helt uden kompromisser, og kun de bedste løsninger har fundet vej til produktet.  Alle modeller af Altitude omfatter den samme optimeringsteknologi, der anvendes i studier og biografer verden over. Optimizer distancerer sig fra alle markedets simple kalibrerings teknologier og repræsenterer i dag det mest omfattende og avancerede rumkorrektionssystem til rådighed på markedet - herunder nogle unikke funktioner:

Akustisk analyse
Optimizer indeholder et omfattende målesystem, og en meget kraftig graf-motor til at vise flere målinger på en enkelt skærm. Akustiske målinger kan også eksporteres som PDF-filer.

Best-in-class optimering
Baseret på en enkelt eller flere målinger, benytter Optimizer avancerede algoritmer til at generere en række kompensationsfiltre, der optimerer både tid og frekvens-respons. Dette resulterer i en drastisk forbedring af amplitude, fase og impulsrespons for alle højttalere i rummet.

Ekstrem fleksibilitet
Optimizer har over 40 forskellige optimering parametre, der kan anvendes under brug, eller gemmes i en af de 29 tilgængelige presets.

Intelligent cross-over
Optimizer er det eneste system i verden, der er i stand til automatisk at justere 4-vejs aktive højttalersystemer via det patenterede Intelligent Cross-over. Systemet anvendes i mere end 1500 biografer og studio’er på verdensplan;

Avanceret basstyring
Subwoofere kan optimeres helt på linje med de andre højttalere i systemet, og endda også i tidsdomænet. Der er uendelige indstillingsmuligheder, og samtidig er bas management inkorporeret.

Med Optimizer bliver lyden langt mere engagerende og dynamisk, lydbilledet dybt og bredt og højttalerne forsvinder i rummet. Detaljer og effekter i lyden bliver langt nemmere at lokalisere, dialog bliver tydeligere, og bassen strammes op og bliver dybere. Du tror ikke dine egne ører før du har oplevet hvad Optimizer gør for lyden. Og systemet er simpelt at bruge ved automatisk kalibrering men samtidig et utroligt fleksibelt værktøj der også kan benyttes manuelt af den erfarne bruger.

Alle tænkelige tilslutningsmuligheder
Altitude byder på et rent overflødighedshorn af tilslutningsmuligheder.
Der er hele 8 HDMI indgange, 4 optiske indgange, 4 coaxial digital indgange, 2 analoge XLR indgange, 3 analoge RCA indgange, 7.1 indgange samt 16 ch EAS/EBU DB25 digital indgange som kan anvendes til fx DCI kommerciel movie server.
Af udgange kan nævnes 8-16 digitale AES3 DB25 udgange, digital AES3 stereo udgang, coaxial digital og optisk udgang, AML extension link og 2 HDMI 1.4B udgange* (hardware opgradering til fuld HDMI 2,0 understøttelse er på vej). Der mangler ingenting på analogsiden. Her er der 8-16 XLR udgange. 8, 16, 24 eller 32 udgange via DB25 (afhængig af model), analog RCA udgang, og hovedtelefonudgang.
Derudover er der 12volt trigger in og out, udgang til separat skærm via VGA eller DVI, indgang til keyboard og mus, USB og RJ45.

Nem betjening
Selv om Altitude er den mest avancerede surround-processor på markedet, foregår betjeningen som en leg. Den kan betjenes via tablet, smartphone eller pc, da den har indbygget Wi-Fi. Den kan nemt integreres med komplette styringssystemer via RS232 eller ethernet, og det er muligt at tilkøbe Creston indbygningsmodul. Sidst, men ikke mindst, kan hele herligheden også styres via den medfølgende fjernbetjening.

Amplitude 8 multikanals-effektforstærker
Amplitude 8 er den perfekte makker til Altitude, og vil du køre 16, 24 eller 32 kanaler er det bare at købe flere Amplitude 8.
Amplitude er en kompromisløs, og meget kraftfuld effektforstærker, der får det bedste ud af alle højttalersystemer uanset pris.

Præstation og power
Amplitude 8 er opbygget omkring to kæmpe ringkerne trafoer, og gør forstærkeren i stand til at levere 225 watt (8ohm, FTC), 375 watt (4ohm, FTC) og 500 watt (2ohm, FTC) pr kanal.
Og det er målt ved alle kanaler i drift på samme tid. Forstærkeren benytter Hypex Ncore klasse D teknologi, der kun findes i markedets ypperligste monoblokke.
Denne kombination giver en ekstrem effektiv multikanals-forstærker, der lydløst, driver selv de vanskeligste højttalere med stort overskud. Derudover taler Amplitude 8’s målinger sit eget tydelige sprog. Markedets absolut laveste forvrængning på under 0,05% (op til 500watt) og et signal-støjforhold på -125dB.

Perfekt i kombination med Altitude
Amplitude 8 er designet, og udviklet til at fungere i perfekt samspil med Altitude og begge produkter er designet i samme imponerende og mastodontiske stil.
Indgang og udgangs-niveau på begge enheder er også nøje tilpasset hinanden, og sammen præsenterer de det ypperligste der kan fås til den ultimative hjemmebiograf.
Tilslutningen sker nemt og enkelt via XLR.
Baggrunden er helt sort og blottet for støj, detaljegraden i en klasse for sig, rumfornemmelsen sætter nye grænser for hvad der er muligt, og sidst men ikke mindst er der overskud og dynamik i overflod, så selv det største actionbrag bliver leveret med skræmmende realisme.
Dette sæt er intet mindre end den nye reference inden for hjemmebiograf forstærkersæt.

Pris Liste:
Surround Processor: 
Altitude 32, 8-8 (8ch in/out, Optimizer, HDMI 2.0) Dkk. 144.995
Altitude 32, 8-16 (8ch in - 16ch out, Optimizer, HDMI 2.0,  3D lyddekodning) Dkk. 199.995
Altitude 32, 16-24 (16ch in –24 ch out, Optimizer, HDMI 2.0,  3D lyddekodning) Dkk. 239.995
Altitude 32, 16-32 (16ch in - 32 ch out, Optimizer, HDMI 2.0,  3D lyddekodning) Dkk. 269.995
 
Multikanals EQ, Loudspeaker og Room Optimizer: 
Magnitude 32, 8-8 (8ch in/out, Trinnov optimizer, XLR,) Dkk. 84.995
Magnitude 32, 12-12 (12ch in/out, Trinnov optimizer, XLR,) Dkk. 104.995
Magnitude 32, 16-16 (16ch in/out, Trinnov optimizer, XLR,) Dkk. 124.995
Magnitude 32, 16-24 (16ch in - 24 ch out, Trinnov optimizer, XLR,) Dkk. 149.995
Magnitude 32, 16-32 (16ch in – 32 ch out, Trinnov optimizer, XLR,) Dkk. 179.995

Effektforstærker: 
Amplitude 8, (8ch på 225watt pr. Kanal, XLR) Dkk. 109.995

Stereo: 
Amethyst (2-ch, forforstærker med indbygget Trinnov Optimizer, XLR) Dkk. 79.995
ST2 Hi-Fi (2-ch, Trinnov Optimizer, XLR) Dkk. 49.995

For yderligere information, kontakt
HTP: Home Theater Professionals ApS
E-mail: [email protected]
Web: www.htp.dk
Office: +45 27 28 12 12

 



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: