Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Harman Kardon DVD 47

DVD 47 er Harman Kardons mest avancerede DVD afspiller, skabt til at tilfredstille både videofiler og audiofiler. med HDMI, SACD, DVD-A, 720p og 1080i

DVD 47 er Harman Kardons mest avancerede DVD afspiller, skabt til at tilfredstille både videofiler og audiofiler. Videodelen anvender avanceret billedskalering op til 720p eller 1080i via HDMI udgang. Afspilleren er også kompatibel med JPEG og Kodak® Picture CD™. Kritiske lyttere vil nyde gengivelsen af både DVD-Audio og SACD, i tilgift til MP3 og WMA komprimerede lydformater. Lyd og billede i enhver kombination, alle med den højest tænkelige opløsning. Det er DVD 47. HARMAN KARDON INTRODUCERER DVD 47 UNIVERSEL DVD-AFSPILLER High-Definition Multimedia Interface (HDMI™) med opskalering til 1080i, DivX®, DVD-Audio og Super Audio CD (SACD™) afspilning kendetegner denne topaktuelle DVD Harman Kardons nye model DVD 47 sigter direkte efter både højeste billedkvalitet og den mest avancerede lyd. HDMI-udgangen til digitalt billedsignal og lyd garanterer helt tabsfri overførsel af billedet i allerhøjeste kvalitet. Der er desuden indbygget scaler, som kan opskalere 720p til 1080i, og DVD 47 er så avanceret at den kan arbejde sammen med den størst mulige vifte af skærme og projektorer samt afspille så godt som alle lydformater, inklusive DVD-Audio og Super Audio CD (SACD™). Tom McLoughlin, administrerende direktør for Harman Kardon, har følgende at sige om den nye afspiller: ”Med introduktionen af DVD 47 kan Harman Kardon tilbyde en højklasse DVD afspiller, som passer ind i alle typer hjemmesystemer, også de mest avancerede special-installationer og systemer baseret på high-definition apparater med HDMI-indgang. Den ekstraordinære kvalitet og fleksibilitet ledsages af enkel, intuitiv betjening, som gør det lettere end nogensinde for brugeren at få glæde af film, musik og billeder.” DVD 47 benytter pixel-for-pixel billedbehandling i stedet for linje-for-linje opkonvertering, som findes i almindelige DVD-afspillere. Denne proces arbejder sammen med bevægelses-tilpassende, pixel-baseret de-interlacing, som sammenligner og analyserer de bevægelig dele af billedet adskilt fra de stillestående dele, og benytter avanceret billedbehandlings-programmering til at eliminere de hakkede linjer og andre bevægelses-relaterede fejl, som kan ses ved brug af andre typer af de-interlacing. Resultat: helt overlegen billedkvalitet med mere realistiske billeder, kendetegnet ved ekstraordinær detaljerigdom, kontrast og farveægthed. Ydermere indeholder DVD 47 digitale videokredsløb, som præcist gendanner den 3/2 pull-down proces, som er nødvendig når film overføres til video. Det betyder den højest mulige progressiv-scan billedkvalitet når der kigges på film-baseret DVD-video. DVD 47 kan desuden afspille DivX video. Ud over topklasse video er DVD 47 udstyret til at kunne levere den bedste lyd, som kan fås. Både SACD og DVD-Audio udgangene er fuldt justerbare med bas-styring, tidsforsinkelse, niveau og højttalerstørrelse. Højeste lydkvalitet fra alle formater er sikret med en særdeles avanceret 192kHz/24-bit audio digital-analog konverter og brug af særligt udvalgte, højkvalitets komponenter i signalvejen. Fleksibiliteten hos DVD 47 er ikke glemt under anstrengelserne for at opnå den højeste kvalitet. Ud over de allerede nævnte muligheder, kan den afspille Windows Media® Audio (WMA), CD-CD-R, CD-RW, MP3, DVD-R/RW, CD-DA, Video CD og 96/24 audio discs. Ydermere er den kompatibel med JPEG foto-filer gemt på CD-R/RW plader, og kan afspille Kodak Picture CD discs. Betjeningen er utroligt enkel og intuitiv, med omfattende og dog overskuelige on-screen menuer. Af de talrige muligheder kan nævnes video-off til ren musiklytning, et indbygget video testsignal og særlig glidende super-fin slow motion. Der er mulighed for fremtidig opgradering af såvel software som firmware med CD-ROM. Der er alle relevante tilslutningsmuligheder, herunder component video med progressiv scan eller standard scan samt elektrisk og optisk digitaludgang til lyden, ud over de analoge lydudgange. Fjernbetjeningen styrer alle funktioner, har belyste knapper og ergonomisk form. Desuden er den fremragende ydelse reflekteret i et ualmindeligt elegant ydre. Ultraslank, med højglans sort øvre forplade og sølv nedre forplade, blåt dot-matrix display, som er let at aflæse, og et minimum af synlige knapper. Den passer naturligvis til de andre Harman Kardon apparater og højttalere i et elegant surroundsystem. DVD 47 forventes i de danske butikker i slutningen af Maj måned. Vejledende pris er kr. 3.999.

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: