Nye Philips sportshovedtelefoner
Af: Philips - 27/4-2016
Forbrugerne vilde med sportshovedtelefoner i god kvalitet
Derfor sender Philips ni nye modeller på markedet
- Vi kan se, at salget af sportshovedtelefoner vokser – og forbrugerne er interesseret i at få en ordentlig kvalitet, fortæller Account Manager John Bundgaard fra Gibson Innovations, som står bag Philips’ audioprodukter. Philips er også førende på markedet i Danmark, og for at opfylde den stigende efterspørgsel, har Philips netop sendt en ny serie ActionFit-hovedtelefoner ud i butikkerne: Fælles for dem er god lyd, god pasform, god kvalitet og gode priser; nemlig fra 149 til 899 kroner.

Et andet fællestræk er, at de er meget lette at have på, og et tredje er sikkerheden for brugeren:
- Mange løber eller cykler på gader med trafik. For at de har en chance for at følge med i, hvad der sker omkring dem, er de fleste lavet i et såkaldt åbent akustisk design. Men de leverer stadig en god lydoplevelse, siger John Bundgaard.
Der er lanceret ni modeller, og de spænder så vidt, at fleksibiliteten for forbrugerne er ganske stor: Nogle har Bluetoothforbindelse, så du slipper for kabel til smartphonens musiksamling. Andre er in-ear, med ørekrog eller nakkebøjle. Nogle modeller gør det også muligt at besvare et telefonopkald eller styre musikken ved et enkelt tryk. Kablerne er i Kevlar, så de kan modstå det hårde slid. Og du kan skylle sættet efter brug, så hygiejnen er i top, og på den måde undgår du også at de kække farver misfarves af sved.
Topmodellen er SHQ7900CL med Bluetooth. Batterikapaciteten er høj, for det genopladelige batteri giver op til 6 ½ times musik, så du kan cykle eller løbe en laaaang tur. Du kan tage telefonen eller styre musikken med en finger. Du kan fæstne kablet til tøjet med en magnetisk dims med refleks på, så sikkerheden også er tænkt ind hér. Der følger både inear – endda med tre forskellige størrelser øredupper – og ørekrog med. Vejledende udsalgspris: 899 kroner.
SHQ6500BL er lillebroderen til SHQ7900CL. Her må du nøjes med at motionere lidt mindre, idet en opladning giver batteritid på 4 ½ time. Men du har bl.a. de samme finesser som Bluetooth, sved- og regnafvisende ørerpropper (i to størrelser) og indbygget mikrofon til musik og telefon. Vejledende udsalgspris: 599 kroner.
Hvis du vil have nakkebøjle, så er det SHQ4400, som ikke mindst er beregnet på indendørs træning, fordi den isolerer lyden fra de øvrige aktiviteter i eksempelvis et fitnesscenter. Den er derfor mindre god i trafikken. Der følger tre størrelser øredupper med. Vejledende udsalgspris: 449 kroner.

Desuden er der en stor håndfuld modeller med in-ear: SHQ1400BL til 149 kroner – her får du tre måder at bære den på: in-ear, in-ear med finne eller med krog over øret, så du får dén pasform, som du bedst kan lide. SHQ1405BL suppleres med mulighed for at styre telefon og musik til 249 kroner. 1400-serien findes i tre farver. SHQ2400CL i gul og sort til 199 kroner har også mulighed for at vælge mellem tre måder at bære den på, og SHQ2405BL i blå og sort er med mulighed for at styre telefon og musik til 299 kroner.
SHQ3400CL i grønlig og grå til 349 kroner og SHQ3405BL med mulighed for at styre telefon og musik til 449 kroner – denne model er blå. Til begge 3400-modeller er der bl.a. kabelclips, en opbevaringspose, tre forskellige størrelse øredupper og en justerbar krog til øret.
For yderligere information, kontaktPhilips
www.philips.dk