Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Nye farver til Beolab 18

Bang & Olufsen lancerer BeoLab 18 i røget eg og sort anodisering

Bang & Olufsen lancerer BeoLab 18 i røget eg og sort anodisering

BeoLab 18 en trådløs højttaler i højeste kvalitet med sublim akustisk oplevelse, design, der skiller sig ud og et kompromisløst fokus på at stille teknisk innovation, materialer og håndværk.

Søjlehøjttaleren BeoLab 18 er nu tilgængelig i en sort udgave med lameller i røget eg.  Fremtoningen er forankret i de aktuelle skandinaviske design- og indretningstendenser og kombinerer råtræ og sortanodiseret aluminium for på den måde at bringe naturen ind i hjemmet.

Røget eg er kendetegnet ved en rødbrun farvetone, som er opstået under behandlingen og gør strukturen i træet mere synlig med et råt look som resultat. Det sortanodiserede aluminiumskabinet komplimenterer den mørkere træfront på perfekt vis.

Selve højttaleren balancerer på en kegle af ekstruderet aluminium, der næsten synes at svære over overfladen, hvad enten den hænger på væggen eller står på sin klippefaste støbejernsfod. Nitten lameller smyger sig let omkring højttaleren og gør den indbydende for både øjet og øret. Og med Bang & Olufsens karakteristiske
Acoustic Lens diskanthøjttaler svævende ovenover, befinder man sig altid i højttalerens sweet spot, uanset hvor man er i rummet. Dette form-følger-funktion-design gør Bang & Olufsen i stand til at bruge lameller på
fronten af de to primære enheder og stadig producere krystalklare høje frekvenser.

BeoLab 18 er nu tilgængelig i både aluminium og sort, mens lamellerne kan fås i ahorn, eg, valnød, hvid, sort og nu også røget eg.

 


For yderligere information, kontakt
Bang & Olufsen
www.bang-olufsen.com


 



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: