Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

BeoVision Horizon TV

BeoVision Horizon – til det fleksible liv

Minimalistisk design møder ultimativ fleksibilitet: Bang & Olufsen præsenterer det nye BeoVision Horizon TV

BeoVision Horizon – til det fleksible liv. Elegant design i sort aluminium og baseret på Android TVTM platformen. Det nye Bang & Olufsen 4K Ultra HD-TV har kraftfuld lyd og krystalklare billeder, som automatisk tilpasser sig lyset i omgivelserne.

 

BeoVision Horizon er designet til at opfylde alle de krav om fleksibilitet, tilkoblings- og placeringsmuligheder samt ekstraordinær kvalitet, som hører en moderne livsstil til. En livsstil, hvor hjemmet har forskellige roller og hurtigt skal tilpasse sig forandringerne i de daglige rutiner.

BeoVision Horizon er et TV, der passer ind overalt, uanset livsstil og indretning. Det giver dig en mere afslappet tilgang til det at se TV – det der passer til dine behov – et TV, du aktivt kan vælge til som dit underholdningscenter, når du har lyst.

Det nye 4K Ultra HD-TV giver dig total placeringsfrihed med automatisk billedoptimering i forhold til omgivelsernes skiftende lys. Og med Android TV-platformen får du adgang til dit favoritindhold og dine yndlingsapps direkte på TV-skærmen.

"BeoVision Horizon handler om fleksibilitet og tilkoblings- og placeringsmuligheder, om at skabe sociale rum og dele store oplevelser. Dette 4K UHD-TV samler alt i én dynamisk og smuk løsning, som giver dig en ekstraordinær, men alligevel afslappet og uhøjtidelig TV-oplevelse”, fortæller Marie Kristine Schmidt, Vice President Brand, Design & Marketing.

 

Minimalistisk design
BeoVision Horizon er designet af Torsten Valeur med vanlig sans for detaljerne. Det er et klassisk Bang & Olufsen TV, hvor alt, der ikke har en funktion, er skåret væk. Denne kompromisløse minimalisme gør, at det passer ind i enhver indretning – eller elegant skiller sig ud. Det er op til dig.

Den sorte aluminiumsramme forsvinder nærmest, når man ser TV'et forfra, men set fra siden giver den skærmen perspektiv og dybde. Under skærmen dækker aluminiumslamellerne stilfuldt for højttalerne bag dem. Lamellerne er koniske og placeret, så de giver den bedst mulige lydoplevelse.

BeoVision Horizon kan monteres elegant på væggen, på en hjulstand, på en gulvstand, der kan dreje 360 grader, eller skødesløst tilbagelænet på en staffelistand på gulvet.

Optimalt billede, stor lyd
Lyset i omgivelserne kan skifte meget, når TV'et flyttes rundt og udsættes for forskellige grader af sollys eller forskellige former for kunstig belysning. Derfor er der i BeoVision Horizon indbygget en sensor, som måler lysforholdene i omgivelserne og justerer billedet, så det altid er krystalklart, naturligt og ikke mindst behageligt at se på.

Selv om BeoVision Horizon har en smuk og kraftfuld lyd og sagtens kan stå alene, er det udstyret med Immaculate Wireless Sound, så der er mulighed for at tilføje ekstra højttalere uden kabler. De aktive højttalere skal bare sluttes til strøm og forbindes trådløst til BeoVision Horizon.

Intelligent adgang til online-indhold
Android Smart TV-platformen giver direkte og nem adgang til uendelige mængder webbaseret indhold fra tjenester som Google Play og et hav af underholdnings-, nyheds- og spilapps.

Den integrerede Google Cast-teknologi gør det muligt at streame film, fotos og musik direkte til BeoVision Horizon fra en mobiltelefon eller tablet.

BeoRemote One og Multiroom
BeoVision Horizon betjenes intuitivt via den smukke BeoRemote One Bluetooth fjernbetjening. Den ergonomisk designede BeoRemote One Bluetooth er skabt i ét stykke aluminium og er udstyret med programmerbare MitValg-knapper, der kan udføre forskellige prædefinerede handlinger.

BeoVision Horizon kan integreres fuldstændigt med alle Multiroom produkter fra Bang & Olufsen og B&O PLAY og har plads til enten en harddisk eller en Apple TV-boks indeni. 

BeoVision Horizion fås i 40" eller 48" i Bang & Olufsen butikker til en vejledende salgspris fra: 

BeoVision Horizon 40" inkl. BeoRemote One BT: DKK 23.495

BeoVision Horizon 48” inkl. BeoRemote One BT: DKK 33.995

Kompatible stande: Staffelistande, gulvstande, hjulstande og vægbeslag fås til priser fra DKK 1.995 

 

For yderligere information, kontakt
Bang & Olufsen
www.bang-olufsen.com



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: