Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Libratone ZIPP Black

Libratone lancerer nu den ikoniske ZIPP trådløse højttaler i en elegant nordisk inspireret sort version med flere nye features indbygget.

Libratone ZIPP kommer nu i en ny version med eksklusiv mat sort base. Med ZIPP Nordic Black udvider det danske livsstilsbrand sit omfattende sortiment af trådløse højttalere og tilføjer samtidig nye features til ZIPP-serien – blandt andet kontrol med Spotify playlister direkte på højttaleren. Nu er der endnu mere valgfrihed.

Danske Libratone er verdenskendt for sine ikoniske skandinavisk designede trådløse højttalere med rig Fullroom lyd, intuitiv brugeroplevelse og unikke farver og stofbeklædninger. Libratone tilføjer nu Nordic Black til sortimentet for dem, der foretrækker de mørkere nuancer i livet. Den nye Libratone ZIPP Nordic Black er i
handlen fra marts 2017 på Libratone.com og hos udvalgte forhandlere. Udsalgsprisen bliver 2.399 kr. – samme pris som den hvide ZIPP.



Direktør Jan McNair fra Libratone siger: “Vi har altid sat en ære i vores unikke danske designarv. Med den matsorte tilføjelse til vores basefarver henvender vi os til dem, der elsker vores højttaleres design og funktionalitet og samtidig har en personlig stil, hvor sort passer bedre ind”.

Libratone var de første, der skar højttaleren løs fra stuens skammekrog, og de første til at bruge bløde stoffer og markante farver for at give brugerne mere valgfrihed.

"ZIPP Nordic Black er den perfekte udvidelse af vores sortiment”, fortsætter Jan McNair.

Nyt på kontrolpanelet: Direkte adgang til Spotify Playlists
Spotify favoritter gør det muligt for Spotify Premium-brugere at gemme op til fem playlister direkte på ZIPP og kontrollere dem direkte på højttaleren – uden brug af telefon, tablet eller andre enheder. Og med en ny sleep-timer kan du bestemme på minuttet, hvornår højttaleren skal stoppe musikken og lukke for natten. En ny
Standby funktion slukker yderligere ZIPP ned efter 30 minutter uden aktivitet for at reducere strømforbruget. Men et tryk på telefonens playknap eller en berøring af ZIPP bringer den omgående til live igen.

Alle eksisterende ZIPP højttalere kan opdateres gratis med de nye funktioner og opgraderinger via Libratone Appen.


"Det gør ZIPP til et dynamisk teknologikøb og en perfekt løsning, hvis man vil opbygge et sprællende multirumssystem en højttaler ad gangen," siger Jan McNair.

Udbygning af ZIPP økosystemet
ZIPP Nordic Black slutter sig til det allerede omfattende økosystem, hvor ZIPP og ZIPP Mini har den slidstærke hvide base og Libratones Cool Weave stof, og hvor ZIPP Copenhagen Edition kommer med den eksklusive aluminiumsbase og betræk i italiensk uld. Alle Libratone covere kan skiftes mellem modellerne, og der 12 farver at vælge imellem. Med den nye sorte base kommer antallet af kombinationsmuligheder op over 70
og giver dermed brugerne endnu mere frihed til at vælge.



Udbygning af ZIPP økosystemet
ZIPP Nordic Black slutter sig til det allerede omfattende økosystem, hvor ZIPP og ZIPP Mini har den slidstærke hvide base og Libratones Cool Weave stof, og hvor ZIPP Copenhagen Edition kommer med den eksklusive aluminiumsbase og betræk i italiensk uld. Alle Libratone covere kan skiftes mellem modellerne, og der 12 farver at vælge imellem. Med den nye sorte base kommer antallet af kombinationsmuligheder op over 70
og giver dermed brugerne endnu mere frihed til at vælge.


Om Libratone
Libratone blev grundlagt i 2009, og det danske firma var blandt de første til at forene æstetik, dansk design og god lyd. Libratones mission er at sætte musikken fri. Vi flytter højttalerne væk fra stuens skammekrog og ud til særlige yndlingsspots i boligen, hvor du rent faktisk kan se dem – og være stolt af dem. Det gør de så godt, at Libratones klassiske ZIPP-højttaler i foråret 2016 vandt den prestigefulde Red Dot Award, en af verdens mest toneangivende designpriser, for at kombinere trådløs frihed med elegant design. I 2014 fik Libratone tilført en stor sum penge og teknologisk know-how fra Kina, og det har givet firmaet mulighed for at tage et syvmileskridt fremad. Med den nye teknologi er ældre produkter nu langsomt udfaset og erstattet med nye, innovative lydsystemer for designelskere.

For yderligere information, kontakt

www.libratone.com





Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: