Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Beoplay M5

Det har aldrig været smukkere at fylde hjemmet med trådløs musik

Beoplay M5 - Det har aldrig været smukkere at fylde hjemmet med trådløs musik

B&O PLAY lancerer i dag det tredje medlem af sin familie af trådløse højttalere til hjemmet, der tilfører varme, eksklusivt design og den velbalancerede Bang & Olufsen Signature Sound til enhver indretning. Beoplay M5 er designet af prisbelønnede Cecilie Manz, beklædt med eksklusiv uld og kommer med en imponerende 360-graders lyd, som giver ensartet lydspredning, uanset hvor i rummet højttaleren befinder sig. Med integreret adgang til musiktjenester som Spotify og Deezer har du mulighed for at koble Beoplay M5 sammen med andre trådløse højttalere for en komplet multiroom-oplevelse.



"Siden musikken blev trådløs, er vi for alvor begyndt at tage større højttalere ind i hjemmet igen. Beoplay M5 er designet til dem, der ønsker, at musikken og højttalerens udseende skal spille en væsentlig rolle i indretningen og ikke bare gemmes væk i et hjørne. Og så kan Beoplay M5 kobles sammen med andre trådløse
højttalere, så musikken flyder let gennem alle hjemmets rum", siger Jens Jermiin, Head of Global Marketing hos B&O PLAY.


Lyd, der klæder dit hjem 
Beoplay M5 er med sit visuelle udtryk inspireret af idéen om, at lyd skal være en integreret del af boligindretningen. Beoplay M5 bygger på det formsprog, som også ligger til grund for Beoplay A6 og Beoplay A9, og er lige som sine to forgængere klædt i eksklusivt uld fra Europas førende tekstilvirksomhed Kvadrat. Uldcoveret kan nemt udskiftes, så det altid passer til indretningen i hjemmet, og stoffet, der er vævet med fine multifarvede tråde, er akustisk transparent, så lyden flyder frit gennem stoffet.


Enestående håndværk 
På toppen af højttaleren sidder der en aluminiumsskive, der er perlebørstet og anodiseret, så den får et mat og luksuriøst udtryk. Skiven er nærmest fortryllende at røre ved og har en taktil funktionalitet, som er barberet ned til det helt fundamentale. Med 15 % bevægelse i hver retning regulerer skiven lydstyrken, hvorefter den stille og roligt drejer tilbage i neutral position – ikke for hurtigt og ikke for langsomt, men som et klasseeksempel på det ypperste inden for funktionelt design. Ved at trykke skiven forsigtigt ned starter man afspilningen eller sætter den på pause. På en inaktiv Beoplay M5 aktiverer den samme bevægelse højttalerens "JOIN"-funktion, så den afspiller lyd fra andre aktive streamingkilder i hjemmet.


"Designet af Beoplay M5 er inspireret af den måde, folk bruger lyd på i hverdagen – som et naturligt samlingspunkt for familien. Formen signalerer, at lyden projiceres fra alle vinkler, og visuelt kan den enten passe ind eller skille sig ud afhængigt af ens personlige præferencer", fortæller den prisbelønnede danske industrielle designer Cecilie Manz.


Fyld dit hjem med True360-graders Bang & Olufsen Signature Sound 
Under aluminiumsskiven sidder der et kabinet af stift polymer. Kabinettet huser et stort akustisk kammer, der leverer den anmelderroste Bang & Olufsen Signature Sound, som er optimeret til hjemmet.

Beoplay M5 er udstyret med True360-lydteknologi, så man altid oplever perfekt lyd, uanset hvor man befinder sig i forhold til højttaleren. Tre diskanter, der er placeret hele vejen rundt om højttaleren, en fuldtone/mellemtoneenhed foran og en kraftfuld bas på 5" med lang slaglængde, der fyrer al sin energi nedad mod den specialdesignede port i bunden, spreder den velafbalancerede Bang & Olufsen Signature Sound ensartet ud i rummet.        

Tre forudindstillede lydtilstande optimerer
lyden afhængigt af højttalerens placering i rummet. Du kan vælge mellem følgende tre indstillinger i Beoplay App: fritstående, hjørne eller væg.        

For at optimere Beoplay M5 som separat højttaler har B&O PLAY udviklet en særlig Ambient Technology, der gør det muligt at skabe stereooplevelser med bare én højttaler. Teknologien, som er baseret på DSP og den nyeste viden inden for psykoakustik, booster de signalkøer, som er blevet minimeret på grund af Beoplay M5's beskedne fysiske størrelse.



Beoplay M5's unikke akustiske konstruktion muliggør brugen af avancerede teknologier som beam-direction-control og beam-width-control – enklere versioner af den teknologi, Bang & Olufsen også anvender i flagskibet BeoLab 90, og af Bang & Olufsens patenterede lydrefleksionsteknologi.        

Få lyd i alle rum med Chromecast built-in 
Beoplay M5 leveres med Chromecast built-in , så hele familien kan streame millioner af sange fra flere end 100 musikstreamingtjenester i ukomprimeret kvalitet (op til 96 KHz/24 bit), f.eks. gennem Spotify, Google Play Music og Pandora. Chromecast built-in er musik direkte fra skyen, så du kan tilslutte mere end én enhed til dine højttalere ad gangen og fortsætte med at bruge din telefon, når du caster din musik. Besvar et telefonopkald, spil et spil, eller send en SMS, uden at lyde fra telefonen eller ringetoner afbryder musikken.


Med Beoplay M5 kan du nemt oprette forbindelse til enhver Cast-kompatibel højttaler og skabe en multiroom-oplevelse med musik i alle hjemmets rum. Det gælder B&O PLAY højttalerne Beoplay A6 og Beoplay A9, som begge har Chromecast built-in og er oplagte valg, hvis man vil udvide og få Bang & Olufsen Signature Sound i hele boligen. Beoplay M5 understøtter desuden Beolink Multiroom, Spotify Connect, QPlay 2.0  samt Bluetooth og Apple Airplay.


Pris og tilgængelighed 
Beoplay M5 lanceres i to farver: Natural og Black. Varianter i mere sæsonprægede farver følger senere på året. Beoplay M5 fås til en vejledende udsalgspris på DKK 4.499. Begge farver vil være tilgængelige i Bang & Olufsens butikker, på www.beoplay.com/m5 og hos udvalgte tredjepartsforhandlere fra den 5. januar 2017.

  
OM DESIGNEREN 
Cecilie Manz (1972) anses for at være en af de førende danske industrielle designere i sin generation. I september 2014 vandt hun kronprinsparrets kulturpris for sit bidrag til dansk design. Hun har arbejdet med møbler, smykker, lamper og skulpturer, og hendes Mikado-bord er blevet optaget i MOMA's designudstilling.
Cecilie Manz har designet Beoplay A2 (2014), Beolit 15 (2015), og Beoplay A1 (2016) til B&O PLAY. 

For yderligere infmraiotn, kontakt
B&O Play
www.beoplay.com



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: