Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

RoHS Direktivet.

Nyt direktiv fra EU får betydning for alle forbrugere af elektronik.

EU direktivet (2002/95/EF) har været på vej i flere år. Det er således på ingen måde en overraskelse for hverken producenter i EU eller på verdensplan, og effekten af direktivet forventes at blive verdensomspændende. RoHS direktivet (Restriction of Hazardous Substances) har til formål at begrænse mængden af Bly (Pb), Kviksølv (Hg), Cadmium (Cd), Hexavalent chrom (Cr(VI)), Polybromerede biphenyler (PBB) og Polybromerede diphenylethere (PBDE). Batterier er ikke omfattede af RoHS direktivet. (så NiCd batterier mv går fri). Omfattet er til gengæld store og små husholdningsapparater, IT og teleudstyr, forbruger udstyr, belysningsudstyr (incl pærer mv), eletrisk og elektronisk værktøj, legetøj og fritids og sportsudstyr, salgsautomater. Direktivet indføres den 1. Juli 2006 og får omgående betydning. Produkter der allerede er på markedet, er ikke omfattede, men alle nye produkter på markedet skal overholde RoHS direktivet. Det er den enkelte distributør/producent der har ansvaret for at det der sælges lever op til reglerne. De enkelte lande indfører forskellige former for stikprøvekontrol, men i sidste ende er det op til producenten/distributøren, som således udover at skulle trække alle produkter tilbage der er solgt ulovligt, vil blive idømt bøde, med andre ord skrappe sanktioner, med det formål at få egenkontrollen af reglerne til at blive effektiv hos de enkelte distributører/producenter. Samtidig kan forbrugere selvfølgelig hæve køb på produkter der ikke har overholdt lovgivningen. Der findes intet officielt RoHS mærke (som man f.eks ser med CE mærket), som forbruger må man derfor enten spørge leverandøren, eller stole på at leverandøren har overholdt sin egenkontrol. Det sidste er nok det mest naturlige at gøre, og generelt er de fleste europæiske producenter nok også klar, hvorimod mange producenter udenfor EU ikke er. Alligevel forventes direktivet at få verdensomspændende konsekvenser, da de færreste producenter vil udelukkes fra det europæiske marked. Direktivet blev allerede vedtaget den 27. januar 2003, så alle har haft god tid til at implementere lovgivningen, men det kommer nok alligevel som en overraskelse for nogle at det snart er den første juli ! Vil du vide mere, kan vi anbefale RS Components let tilgængelige brochure om emnet. Den findes her: http://documents.rs-components.com/EITC/DK/aboutrs/ROHS.0508_DEN.pdf Direktivet i sin helhed kan læses her: http://europa.eu.int/eur-lex/pri/da/oj/dat/2003/l_037/l_03720030213da00190023.pdf

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: