Bang & Olufsen BeoVision Eclipse
Af: Bang & Olufsen - 30/8-2017
Bang & Olufsen introducerer BeoVision Eclipse – og fusionerer det bedste fra to verdener
Bang & Olufsen er kendt for design, akustik og håndværk i særklasse. BeoVision Eclipse, det første fjernsyn udviklet i samarbejde mellem Bang & Olufsen og LG Electronics, bygger netop på disse kompetencer, samtidig med at OLED-teknologi fra LG Electronics leverer absolut sort som giver en uovertruffen kontrast kombineret med et bredt dynamikområde opnået via HDR-teknologien (high dynamic range). "Den ultimative TV-oplevelse," siger Stefan K. Persson – Executive Vice President, Bang & Olufsen HOME.

“Sound is more than half the picture”. Disse ord er essensen af Bang & Olufsens identitet, og BeoVision Eclipse er en refleksion over det design og den uovertrufne lyd, man forbinder med Bang & Olufsen. Det nye TV har et integreret 3-kanals SoundCenter og et visuelt udtryk, som kombinerer glas med farvede tekstiler eller aluminium. Og for første gang i kombination med LG Electronics' OLED-teknologi, som er kendt for sin evne til at gengive fantastisk livagtige billeder ved hjælp af sin revolutionerende pixel-lysdæmpningsteknologi, som giver perfekt sort, uendelig kontrast og en udvidet farveskala.
"Ved at fusionere LG Electronics' OLED-teknologi med Bang & Olufsen oplevelsen har vi nået et endnu højere niveau og har skabt den ultimative TV-oplevelse. Det er derfor, vi har valgt navnet Eclipse – to enestående ting mødes og skaber noget, der er endnu mere spektakulært og smukt," siger Stefan K. Persson.

Bang & Olufsen lyd, design og håndværk
BeoVision Eclipse er TV og musiksystem i én samlet løsning. TV'ets integrerede og kraftfulde 3-kanals SoundCenter på 450 watt med stereolyd og centerkanal overgår de fleste integrerede løsninger og lydbjælker på markedet. Med sin integration af internetradio og musikstreamingtjenester er BeoVision Eclipse et fuldgyldigt musiksystem i sig selv.
Hvis du vælger at bruge ekstra højttalere via den integrerede surround sound-dekoder, er lyden fra centerkanalen afstemt, så den matcher lyden fra alle Bang & Olufsens high-end BeoLab højttalere. Du får med andre ord mulighed for store og medrivende biografoplevelser i dit eget hjem.

Designet er inspireret af det klassiske Bang & Olufsen ideal om æstetisk enkelhed, som understreger lydens vigtighed. Den slanke glasoverflade fortsætter ned under SoundCenteret, som igen udvider sig ud over skærmen på begge sider. Det giver nogle spændende kontraster – mellem billede og lyd, slankhed og volumen. Samtidig integrerer designet på helt naturlig vis alle elementerne i et smukt design.
Den motoriserede gulvstand er noget helt særligt for BeoVision Eclipse. Med et tryk på en knap kan du få fjernsynet til at bevæge sig lydløst hen over gulvet, så det nærmest ser ud som om, at det svæver hen imod dig. Uanset hvor du sidder, kan TV'et altid justeres i forhold til din position, så det ikke kun ændrer TV-oplevelsen, men hele rummets udtryk. BeoVision Eclipse kan desuden monteres på et motoriseret eller manuelt vægbeslag.
Du kan give designet et personligt præg, da det er muligt at tilpasse højttalerens front ved at vælge et cover i enten aluminium eller farvet tekstil. TV'et kan skille sig ud eller falde i med omgivelserne – det er helt op til dig.
Mere end et TV
BeoVision Eclipse er et ekstremt fleksibelt A/V-center. TV'et er udstyret med 4K-billedbehandlingsteknologi og leveres med LG Electronics' nyeste webOS 3.5-platform. Med denne platform får du adgang til dit foretrukne indhold, apps og enheder; det være sig musikstreamingtjenester som Spotify, indholdsudbydere som Netflix, Amazon og YouTube, Blu-ray-afspillere af alle mærker samt dit personlige indhold. Lydstreamingdelen omfatter TuneIn radio, Spotify Connect, Deezer, Chromecast built-in for Audio, AirPlay og Bluetooth-streaming. BeoVision Eclipse samler det hele på ét sted og reducerer dermed kompleksiteten i vores digitale liv drastisk.
Det hele styres med én fjernbetjening, BeoRemote One, som giver mulighed for en høj grad af brugertilpasning. Ved at trykke på en af "MitValg"-knapperne i tre sekunder er det muligt at gemme adgangen til en kilde eller oprette en genvej til indhold eller enheder – f.eks. til streamingtjenester, personligt indhold eller en Blu-ray-afspiller.

"Hos Bang & Olufsen stræber vi efter at udvikle os sammen med vores kunder og skabe produkter, der passer ind i deres liv. BeoVision Eclipse er på mange måder en fleksibel løsning til den moderne forbruger og repræsenterer et stort skridt fremad i den måde, vi fremstiller TV'er på. Det er, hvad du vil have det til at være," siger Stefan K. Persson.
Det første resultat af samarbejdet mellem LG Electronics og Bang & Olufsen
BeoVision Eclipse er det første resultat af det strategiske partnerskab mellem Bang & Olufsen og LG Electronics om at udvikle og producere fremtidens TV'er fra Bang & Olufsen. Partnerskabet vil give Bang & Olufsen mulighed for at koncentrere sig om sine kernekompetencer, som er design, godt håndværk og akustik, og kombinere disse med LG Electronics' førende position inden for OLED-teknologi og bl.a. udnytte deres kompetencer inden for webOS og 4K-billedbehandling.
BeoVision Eclipse fås i to størrelser, 55" og 65". Det vil kunne fås hos Bang & Olufsen forhandlere i Europa i september til en vejledende pris fra:
BeoVision Eclipse 55" inkl. manuelt vægbeslag, frontcover i stof og BeoRemote One: 69.490 DKK
BeoVision Eclipse 65" inkl. manuelt vægbeslag, frontcover i stof og BeoRemote One: 96.490 DKK
For yderligere information, kontakt
Bang & Olufsen
www.bang-olufsen.com