Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Emotiva nu i Danmark

Det efterspurgte amerikanske Hi-Fi brand bliver nu via AV-Connection tilgængeligt i Danmark

"Med Emotiva udvider vi vores produktportefølje med endnu et mærke, hvor dyre mellemled er skåret væk, hvilket giver en mere direkte vej, og dermed bedre pris, til kunden. Ligesom ved SVS, ét af vore andre mærker, gælder det her om at levere produkter af høj kvalitet, som er til at betale" - Ronni Søby, direktør i AV-Connection 

Web: http://www.av-connection.dk/?ML=3607 

Om Emotiva 
Som så mange andre foretagender startede Emotiva ud fra problemstillingen: ”Det må kunne gøres bedre” efterfulgt af spørgsmålet: ”Kan vi gøre det bedre?”. Grundlægger Dan Laufman var blevet desillusioneret af high-end branchen, som så en svindende tilknytning blandt forbrugere, ikke mindst på grund af stigende priser, der kunne synes svære at retfærdiggøre. 



Resultatet af denne selvforstærkende udvikling var at kunderne gik på kompromis med lydkvalitet, og valgte at tage sig til tåls med billigere pakkeløsninger. Med en baggrund som lydingeniør og en dybfølt kærlighed til musik og klassiske Hi-Fi mærker, samlede Dan sit team og gik i gang. 
 
Kunsten at gøre high-end prisvenligt 
Det vigtigste er at holde omkostningerne nede. Således har man i alle afdelinger af firmaet skåret alt overflødigt væk: Personalestaben består i højere grad af kvalificerede udviklere, supportere og producenter, og i lavere grad af administrationsansatte og mellemledere. Fællesnævneren blandt personalet er kærlighed og passion for musik, hvilket giver liv til produkterne.  
Som det ses ved mange andre producenter, holdes udvikling, design og administration i USA, og produktionen finder sted i Kina; en formel som er afgørende for at holde omkostningerne nede, og som med nøje kvalitetskontrol resulterer i solide, langtidsholdbare produkter.  
 
Produktserier 
Kerneprodukterne i Emotiva strækker sig primært over to serier: X-serien, der mest af alt skal betragtes som high-end segmentet, blot til en pris, der ikke sprænger budgettet og ikke skræmmer vordende entusiaster væk. BasX er entry-serien, som dækker over lidt simplere produkter, der dog stadig befinder sig på et højt niveau af kvalitet, og tilmed til en yderst attraktiv pris. 

 
 
X Series 
Denne produktserie forener drømmen om high-end kvalitet med et – for de fleste – realistisk budget. Her bydes der først og fremmest på elektronik, både til musikalske stereoopsætninger, såvel som hjemmebiografer, hvor den autentiske filmoplevelse er i fokus. 
Et enkelt kig under hjelmen på produkterne afslører en elektronisk præcision, der kan hamle op med noget af det bedste andre velrenommerede producenter har at byde på. 
Én af seriens mest imponerende eksempler er XPA-1 monoblok effektforstærker, der leverer hele 60W i ren klasse A, eller 600W ved 8 Ohm i klasse AB og til en pris, der ikke er set før i klassen. 
 
 
 
BasX Series 
BasX er Emotiva’s serie af budgetvenlige Hi-Fi og hjemmebiograf enheder. Funktioner er holdt simple, betjeningen er brugervenlig, men nyder dog stadig godt af et højt kvalitetsniveau af komponenter, kraftige strømforsyninger og mikroprocessorstyrede monitorerings- og beskyttelseskredsløb. Den enkle og velkendte tilgang til det indres simple og effektive design, afspejles også i produkternes fremtoning, dog stadig med en vis lighed med Xserien. 
 
BasX byder desuden på et lille, men skarpt udvalg af yderst prisvenlige subwoofere med høj performance. 

 
 
 
Produkterne fra Emotiva forventes på lager til oktober, og udvalgte produkter vil være til demonstration i AV-Connections butikker i Odense og Sønderborg. Ydermere vil produkterne være i fokus på Hi-Fi & Surround messen i København til oktober. 
 
For yderligere information, kontakt
AV-Connection
71-73 6400 Sønderborg
Mail: [email protected]
Tlf: 74421078 

 
 


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: