Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

B&W 700 S2 serie

Den nye 700 S2-serie fra Bowers & Wilkins erstatter CM S2-serien

Den nye 700 S2-serie fra Bowers & Wilkins erstatter CM S2-serien, som i mange år har været utrolig populær blandt musik- og hjemmebio-entusiaster over hele verden. Denne gang er det imidlertid ikke bare en opdatering – det er en helt ny serie!


B&W har koncentreret sig om at give dig så mange af kvaliteterne fra den legendariske 800 Series Diamond som muligt til en pris, der stadig er til at betale for almindelige dødelige. 700-serien sætter derfor en ny standard i mellemklassen, som konkurrenterne vil få mere end svært ved at hamle op med.

Uanset om dit behov siger en kompakt feinschmecker-model eller en tung, komplet hjemmebiograf, kan du være sikker på en gennemført eksklusiv oplevelse med 700-serien. Designet er enkelt, stilrent og eksklusivt, og du kan vælge mellem ægte træfiner, højglans sort eller mat hvid lak. 

 


Carbon Dome – en diskant uden mislyde
Den Nautilus-ladede diskant i 700-serien introducerer en helt ny diskant-teknologi fra Bowers & Wilkins: Carbon Dome. Membranen er dobbelt forstærket med kulstof og kulfiber, og resultatet er en fabelagtig detaljering og luftighed i musikkens højeste toner, langt hinsides høregrænsen. Den store gulvmodel 702 S2 og den lækre standerhøjttaler 705 S2 har diskanten monteret i et separat aluminiumshus på toppen af kabinettet, igen et princip hentet fra 800-serien.

 

Continuum FST og Aerofoil – unikke løsninger for unik lydkvalitet
Alle 700-seriens trevejs-modeller er som i 800-serien bestykket med B&W’s unikke ”kantløse” Continuum FST-mellemtone. Membranen er vævet i B&W’s helt eget ”Continuum”-materiale, og den giver en ekstremt velopløst og neutral gengivelse af stemmer og instrumenter.

De rendyrkede basenheder i 700-serien er bestykket med en forenklet udgave af den ultralette og ultrastive Aerofoil-membran, som blev udviklet til 800-serien. Disse lette og stive membraner fungerer som et næsten perfekt ”stempel”, som leverer en overlegen og imponerende præcision og dynamik, både ved lave og høje lydtryk.

700-serien lander i Hi-Fi Klubbens butikker løbet af september 2017. Kom ind og få en lydoplevelse i stjerneklassen!

For yderligere information, kontakt
Hifiklubben
www.hifiklubben.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: