Intelligent trådløs multiroom der tilpasser sig dig og dit rumi
Dynaudio har for nyligt afsløret deres våben i kapløbet om trådløse højttalere.
Music er en serie på fire trådløse højttalere der grundet en række funktioner
må siges at kunne kaldes intelligente.
For det første lærer den sig langsomt din musiksmag hvis man vælger at bruge
den gratis app der passer til, og herefter vil programmet generere en
afspilningsliste der passer til netop dig.
Der understøttes naturligvis streaming tjenester som Spotify og det noget mere
hifikorrekte Tidal.
Der er også indbygget DSP med rumkorrektion kaldet RoomAdapt, og en EQ funktion
der gør at man rent faktisk kan høre musikken selv i forholdsvis støjende
omgivelser.
De fire højttalere er forskellige, men alle bygget op omkring et
forstærkermodul per enhed. Selve enhederne er i øvrigt løftet ud fra Dynaudios
eksisterende program, dvs. MSP enheder til bas og mellemtone, og soft-dome
diskanter af samme type som der sidder i Dynaudios rigtige højttalere.
Der er fire forskellige farveoptioner, og alle kan også afspille internetradio.
Music 1 til 3.799,- har en 1” diskant og en 4” basmellemtone, batteriet holder
op til 8 timer, og ellers kan den køre på normal vekselstrøm. Samlet forstærkeroutput
er 80 watt.
Music 3 til 4.799,- har en 5” basenenhed og to 1” diskanter. Der er 120 watt at
gøre godt med i alt, batteriet holder op til 8 timer, eller den kan køre på
vekselstrøm, og der medfølger fjernbetjening.