Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Sennhesier IE 800 S

Nyt in-ear mesterværk

De nye IE 800 S har et optimeret lydbillede og et diskret, nyt design
Audiospecialisten Sennheiser redefinerer endnu engang kompakt audiofil lyd, der kan tages med hvor som helst – med en ny generation af de banebrydende IE 800 in-earhovedtelefoner. De nye IE 800 S løfter arven fra en moderne klassiker med forbedret akustik på både diskant og bas. Comply™ memory-skum i øreadapterne sikrer en overlegen komfort, mens et bredere udvalg af kabler lever op til kravene fra selv den mest
kvalitetsbevidste audiofile lytter. IE 800 S er designet og håndfremstillet i Tyskland, og har et nyt diskret udseende med en moderne matsort finish. De nye IE 800 S løfter arven fra en moderne klassiker
med forbedret akustik på både diskant og bas såvel som et nyt diskret design.



De nye in-ear-hovedtelefoner giver en krystalklar hifi-lytteoplevelse, der kan nydes hvor som helst. Med en forbedret version af Sennheisers specialfremstillede Extra Wide Band (XWB)-drivere, redefinerer IE 800 S grundlaget for forvrængningsfri in-ear-performance. Sennheisers egne 7 mm transducere leverer et naturtro og detaljeret lydbillede med fremragende diskant og en præcis og forbedret bas. Den nye model er udstyret med Sennheisers patenterede Dual Chamber Absorber (D2CA)-system, der neutraliserer den såkaldte ”maskeringseffekt”. Det forekommer, når lydsvage dele af signalet overskygges af kraftigere og mere lavfrekvente lyde, der forekommer samtidigt. D2CA-systemet fjerner noget af energien fra de maskerende
resonanser for at forebygge uønskede transienter og sikrer dermed, at selv de fineste nuancer af lyden bliver hørbare.



Forbedret udvalg af kabler
Udover standardkablet med et 3,5 mm jackstik til de nye IE 800 S, medfølger et 4,4 mm Pentaconn stereostik og et 2,5 mm balanceret stik, som gør det endnu lettere at få den allerbedste lyd fra dit audioudstyr.
IE 800 S kommer med et forbedret udvalg af kabler, som gør det endnu lettere at få den
allerbedste lyd fra dit audioudstyr.

Moderne æstetik og god komfort
De nye IE 800 S er designet og håndfremstillet i Tyskland og har et nyt diskret design med en elegant, moderne matsort finish og ridsefast keramik i høj kvalitet. For at lette rengøring har hovedtelefonerne to beskyttelsespolstringer – en i øreadapteren og en i dysen. IE 800 S er designet til at levere overlegen komfort takket være ergonomisk designede øreadaptere af memory-skum fra Comply™, som findes i hvert par. Øreadapterne tilpasser sig til øregangen og skaber en personlig pasform med høj komfort og effektiv dæmpning af lyde udefra. Dette gør lytteren i stand til at opfatte hver detalje i musikken – selv i højlydte
omgivelser. Da hovedtelefonerne er det transportable valg for den sande audiofile lytter, fås de nye IE 800 S med et nydesignet etui af kvalitetslæder for nem opbevaring på farten.

 IE 800 S er tilgængelig fra oktober for 7.490,00 DKK.

For yderligere information, kontakt
Sennhesier
https://da-dk.sennheiser.com/


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: