Ikonisk designhøjttalere hos AV-Connection
Af: AV-Connection - 2/12-2017
Podspeakers er manifesteret som nyklasikkere, især grundet den unikke, æstetiske form som i takt med sand designfilosofi understøtter funktionen – lyden.
Et designikon bliver til
Historien starter i Brighton, hvor Simon Ghahary, inspireret af sin kærlighed til 1980’ernes elektroniske musikscene, gør sine første spæde forsøg med at bygge sine egne højttalere ud fra skitser, som tager udgangspunkt i organiske former, der leder tankerne hen på sneglehuse. I samme by har den hæderkronede højttalerproducent, Bowers & Wilkins (B&W) til huse, og her får man hurtigt øjnene op for den ambitiøse designer, hvilket fører til et samarbejde, der i 1995 resulterer i den første MiniPod.
Én af de grundlæggende idéer bag Podspeakers’ former, er at højttaleren skal se godt ud fra enhver vinkel, hvilket er sjældent set ved traditionelle Hi-Fi højttalere, der i de fleste tilfælde er kasseformede. De bløde former danner grundlag for en komplet integrering med omgivelserne, og indbyder derved lytteren til at opleve musik på en måde, som er visuelt og auditivt fuldendt. Designet har høstet anerkendelse i en sådan grad, at højttalerne er udstillet på New York’s Museum of Modern Art, et sted hvor udvalgte designs fra hele verden er at finde. Ydermere er de til stadighed vidt eksponeret i film, TV-serier og livsstilsmagasiner.
I dag er Podspeakers adskilt fra B&W og på danske hænder, med en produktion som foregår i Kina under dansk ledelse.

Det personlige udtryk
I tillæg til de stilrene, matte farver, der suppleres af den mørkegrå højttalerenhed, kommer muligheden for at sætte et personligt præg. Hoops (trimringe) og spikes (sæt med 3 ben) i forskellige materialer og farver, lader den enkelte musikelsker skabe sit helt eget finish. Kombiner en rød MiniPod med trimring og ben i mørkt træ for et varmt udtryk, eller tag en sort højttaler og forsyn den med detaljer i sort aluminium, hvis det ikke kan blive råt og mørkt nok. Med 3 forskellige farvevarianter til højttalerne og 8 forskellige farver til hoops og spikes er der mulighed for et hav af kombinationer.
Nye produkter er klar
Rettidigt til præsentationen hos AV-Connection, er den nye, trådløse udgave af den mindste Podspeaker – MicroPod – klar til handlen. Selvom der her er tale om en nedskaleret version af de større modeller, er lyden ikke til at tage fejl af, og med mulighed for trådløs parring i stereo, bliver det kun bedre.
Hos AV-Connection er vi stolte af at kunne byde Podspeakers velkommen i vores sortiment, vi føler at netop dette brand opfylder kravene til design og formfuldenthed, som i stigende grad er tilstede i tidens ånd.
Det komplette udvalg af Podspeakers er nu på lager hos AV-Connection, og kan opleves i vores butikker i Odense og Sønderborg.
Kontakt:
AV-Connection A/S Kærvej 71-73
6400 Sønderborg
Mail:
[email protected] Web: https://www.av-connection.dk/?ML=3685
Tlf. 74 42 10 78