Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Beocrate

Bang & Olufsen puster nyt liv i klassiske højttalere

Bang & Olufsen går sammen med HiFiBerry om at lancere et nyt open source gør-det-selv produkt, der gør det muligt for kunderne at opgradere klassiske højttalere til nutidens trådløse standarder. 


Gennem snart hundrede år har Bang & Olufsen produceret højttalere og højttalersystemer. Nu ønsker virksomheden at give folk mulighed for at puste nyt liv i de klassiske og ikoniske produkter ved hjælp af ny open source-teknologi. Produktet hedder Beocreate 4 Channel Amplifier og er produceret sammen med HiFiBerry. Produktet er et stykke hardware, som kunden kan installere i de klassiske højttalere, der så vil kunne fungere trådløst.

Ifølge Chief Intrapreneur hos Bang & Olufsen, Anders Buchmann, er det en del af Bang & Olufsens DNA at producere langtidsholdbare kvalitets-produkter, og nu kan virksomheden så sikre en endnu længere levetid for porteføljen af klassiske produkter med ny teknologi. Det er i øvrigt første gang, at Bang & Olufsen er med til at tilbyde et gør-det-selv produkt – populært kaldet DIY – til kunder. 

”Hos Bang & Olufsen er vi kendt for vores design, lyd og gode håndværk – dyder, der aldrig går af mode. Og det repræsenterer vores højttalere fra 70'erne og 80'erne i lige så høj grad som vores nuværende produkt-portefølje,” siger Anders Buchmann og fortsætter: ”Men den hastige teknologiske udvikling har gjort, at mange vintagehøjttalere er blevet gemt væk og ikke bliver brugt – eller endda er blevet smidt væk. Det ønskede vi at ændre på, og det her initiativ handler om at lade vores kunder få mulighed for selv at give nyt liv til de her produkter ved at udstyre dem med moderne funktioner.”  


Daniel Matuschek, som er grundlægger af HiFiBerry, siger: ”Vores firma har altid været dedikeret til DIY-audio i høj kvalitet. At samarbejde med Bang & Olufsen er ikke kun en stor fornøjelse, det giver os også mulighed for at implementere vores hardware i designklassikere, vi selv elsker. Vi er meget begejstrede over at se sådan en virksomhed være åben over for ideen om DIY-audio og genbrug af produkterne på den måde, og vi er meget stolte over at være en del af processen.” 

Beocreate 4 Channel Amplifier kan bestilles online på hifiberrys hjemmeside. 

Hvad er Beocreate 4 Channel Amplifier, og hvordan virker den 
- Beocreate 4 Channel Amplifier er et meget fleksibelt DSP/DAC/forstærker-board udviklet til afspilning af musik i høj kvalitet sammen med passive højttalere
-Op til 180W udgangseffekt (2x30W, 2x60W)
-I stand til at drive op til 4-8 Ohm højttalere (de to 60W-kanaler kan drive 2 Ohm højttalere)
-Fuld betjening fra en Raspberry Pi
-Sample rates op til 192kHz
-4-kanals digital-analog konvertering inkluderet
-Lodning er ikke nødvendigt – Raspberry Pi’en kan nemt tilsluttes Beocreate-boardet
-Højttalere kan tilsluttes via skrueterminaler
-Kan fungere selvstændigt (uden en Raspberry Pi) som en digital forstærker
-For at programmere DSP’en er det dog nødvendigt med en Raspberry Pi

For yderligere information, kontakt
Bang & Olufsen
www.bang-olufsen.com


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: