Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Libratone Track

Libratone sætter ny standard for trådløse letvægts In-Earhovedtelefoner med variabel støjreduktion

Libratone TRACK+ er små, diskrete, fleksible og trådløse in-ear hovedtelefoner – og de er endda udstyret med justerbar aktiv støjreduktion. Det revolutionerende nye medlem af Libratones hovedtelefon-familie blev præsenteret på CES i januar 2018.
 
 
De nye Libratone TRACK+ Wireless In-Ear kombinerer bevægelsesfrihed, fantastisk lyd og den næste generation af Libratones brancheledende fire-niveaus aktiv støjreduktion: Adaptive CityMix II. Med et kompakt og fleksibelt design er Bluetooth-hovedtelefonerne skabt til at du kan nyde lyden i timevis. 
 
Med de nye TRACK+ er musikelskere perfekt udrustet til at nyde musik til og fra arbejde, til træning, på rejsen og på jobbet uden at omgivelsernes støj spolerer den storslåede musikoplevelse. TRACK+ er designet til at kunne pakkes sammen i en lille lomme, når de ikke er i brug, og sidde behageligt i øret når du er på farten – perfekt til alle, der foretrækker en let og ledningsfri lytte-oplevelse.  
 
”Det er vores ambition at tilbyde vores kunder avanceret teknologi, der giver den helstøbte brugeroplevelse, som forbindes med dansk design: fantastisk lyd, frihed og enkel betjening. De nye TRACK+ Wireless In-Ear hovedtelefoner lever til fulde op til den ambition”, siger Uffe Kjems Hansen, Global Product Management Director hos Libratone. 
 
De nye, elegante og diskrete In-Ear hovedtelefoner, der blev præsenteret for første gang på CES, Las Vegas, i januar 2018, forener både den autentiske lydgengivelse og den danske designstil, som Libratone er kendt for. 
 
TRACK+ har også adaptive CityMix II, der automatisk justerer hvor meget af omverdenens lyd, der lukkes ind eller fjernes. Hovedtelefonerne er beskyttet mod vind og vejr op til IPX4 (’Splash proof’, svarende til almindeligt regnvejr) og de ergonomisk designede ørepropper er sved-sikre, så TRACK+ Wireless In-Ear er alt i alt det perfekte match til alle med en aktiv livsstil. 
 
De nye TRACK+ Wireless In-Ear findes i Stormy Black og Cloudy White og vejledende udsalgspris vil være DKK 1499,-.  
 
De nye trådløse hovedtelefoner kommer også i en version uden CityMix II, kaldet TRACK, i et endnu lettere design og med ’Hush Mode’. Vejledende udsalgspris for TRACK vil være DKK 1199,-. Begge versioner kan købes på libratone.com samt hos udvalgte forhandlere i forsommeren 2018.  

For yderligere information, kontakt
www.libratone.com




Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: