Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Nyheder hos Audiophile.dk

Audiophile.dk er stolte af at præsentere flere nyheder i sensommer og efterår.

Vi har fået distributionen på græske Ideon Audio, som er specialister på digitalsiden. Ideon Audio er stiftet i 2015 og består af en række audiofile entusiaster hvoriblandt der var en ingeniør. Målet var at designe en række DACs som både er til at betale, men som samtidig sætter musikken i fokus på den bedst tænkelige måde. De har høstet fantastiske anmeldelser over hele verden fra både brugere og anmeldere.



Den mindste i rækken er 3R Renaissance, som er en meget økonomisk opgradering til afspilning af digitale lydfiler. 3R giver en næsten dramatisk forbedring af lyden fra digitale filer på computer osv., men også en markant forbedring af afspilning fra streamingtjenester såsom Spotify, Tidal og endda lavopløst lyd fra Youtube. 3R USB revive tilsluttes mellem kilden, eksempelvis en computer, og en DAC. Man får fremragende lyd og der bliver åbnet op for alle lagene i musikken og forøget dynamik takket være re-clocking af signalet gennem en række oscilatorer med ultra-lavt jitterniveau, og den er kompatibel med alle typer PCM og DSD.

3R kan forbedres yderligere gennem Ideon Audios separate SP-1, som er en lineær strømforsyning til at optimere kredsløbet yderligere og gøre det uafhængigt af strømføringen gennem USB-udgangen fra computeren.

3R Renaissance koster 2.900,00 kr. og kan købes nu.

Storebroderen, Ayazi mk. 2, er udtænkt, designet og lydtunet af et hold bestående af audiofile og musikelskere med både teknisk og ikke mindst masteringbaggrund. Målet var at skabe en DAC som kan hive alt den musikalske magi der ligger lagret i de digitale medier, og samtidig gøre den brugervenling og ikke mindst overkommelig at komme i nærheden af økonomisk set. Ønsket var ganske enkelt at skabe det apparat som alle, der værdsætter god lyd og musik, kunne ønske sig.


Ayazi mk. 2 understøtter op til 24-bit/384 kHz via USB og 24-bit/192 kHz over S/PDIF. DSD64 og DSD128 er fuldt understøttet via USB. Der er benyttet topklasse komponenter hele vejen igennem i et kredsløbslayout, der er simpelt og gennemtænkt, og som bygger på en ESS Sabre Pro 9026-kreds. Strømforsyningen er opbygget over en kraftig ringkerne og en stor ladelytbank.

Ayazi mk. 2 koster 15.000,00 kr. og er klar til demo og udlån allerede nu.

Topmodellen, Ultimate DAC, taler næsten for sig selv. Her har Ideon Audio skelet til ideen om at lave den bedste DAC i verden – og det har de (sandsynligvis) gjort.


Ultimate DAC bygger på ideen om at lave et kredsløb hvor der er ryddet op i alt hvad der hedder eller minder om støj. Kredsløbet er opbygget med fuld fokus på at fjerne alt hvad der hedder jitter og elminiering af al interferens uanset hvor det kan opstå henne. Den er fuldt balanceret opbygget, og konstrueret omkring ESS Sabre 9038 Pro, som muligvis er den bedste DAC-kreds i verden. Den er til gengæld også svær at integrere 100% hvis man skal udnytte det, den kan.

Ultimate DAC er 100% dual-mono med separat strømforsyning til hver kanal, og er fuldt balanceret hele vejen igennem. Der er benyttet to kraftige ringkernetrafoer, som er custom håndlavede specifikt til audio-formål. Der er 7 individuelle, lokale strømforsyninger med separate reguleringer, og en ekstremt kraftig ladelytbank. Sammen med dette, er der et egenudviklet AC-filter der sørger for at eliminere enhver indkommende forstyrrelse i strømmen.

Absolute DAC har et dynamikområde på 140 dB, og er bygget omkring intet mindre end 3 separate jitter-clocks. Der er indbygget re-clocking og re-generering af signalet, og resultatet er en DAC hvor musikken lyder ”rigtig”. Friheden for støj, og begrebet ”sort baggrund” får en helt ny betydning når musikken klinger ud af Absolute DAC.

Der er fuld DSD-understøttelse op til DSD128, og gennem USB-indgangen op til 32 bit/384 kHz.
Der er både single-ended og balanceret XLR-udgang, og udgangen kan reguleres via den medfølgende fjernbetjening, så Ultimate DAC kan tilsluttes direkte til et effekttrin. Overblikket over de utallige justeringsmuligheder, kan bevares gennem det 5,5” store display på fronten af DAC´en.
Ultimate DAC koster ca. 150.000,00 kr. og kan lyttes i vores demorum i sensommeren.
Ideon Audios produkter kan ses på producentens hjemmeside www.ideonaudio.com og naturligvis på vores hjemmeside.

Hvem er Audiophile.dk?
Vi er både forhandler af, men også distributør af en række af markedets bedste mærker indenfor highend-audio. Vi er danske eneforhandler af Gryphon Audio Designs, og forhandler derudover bl.a. Simaudio MOON, YG Acoustics, VTL, Brinkmann, VPI, Audio Physic og Dyrholm Audio.

For yderligere information, kontakt
Www.audiophile.dk
Bryrup Byvej 15
8654 Bryrup
Tlf. 50999508




Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: