Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Connaisseur-AV på Copenhagen Highend

Copenhagen Highend vil i år se nye pladespillere, højttalere og cdafspillere fra Connaisseur-AV's sortiment

Connaisseur-AV vil også i år være at finde på Copenhagen Highend messen. Igen i år bliver messen afholdt på Hotel Clarion i Københavns lufthavn den 27-28 oktober. Vi vil være at finde i rummene Thor og Vidar.

I år introducerer vi flere nye brands samt flere nye produkter fra brands som vi tidligere har præsenteret.

Et af de nye brands er AudioSolutions, som er en Litauisk højttaler producent, der har eksisteret siden 2011. De tilbyder et bredt udvalg af højttalere, i mange forskellige prisklasser, som gør det muligt for flere at eje et sæt. Vores primære fokus ligger på de to første serier i AudioSolutions sortiment, nemlig Overture og Figaro. I disse to serier, finder man højttalere fra 8-80.000 DKK pr sæt. AudioSolutions vil være at høre i begge vores rum på messen.

Det andet nye brand er Amari. Helt specifikt introducerer vi Amari-LP-82s pladespilleren. Dette er en replika af den legendariske Micro Seiki RX-5000. Denne skønhed er blevet tweaked af Acoustical Systems, som er en tysk tonearms og pickup producent, for at løfte pladespillerens lyd til det næste niveau.

Thor
I Thor vil der blive præsenteret nogle af de større højttalere fra AudioSolutions. Disse vil spille sammen med dansk elektronik fra Alluxity. Som kilde vil der blandt andet være Amari pladespilleren med en Acoustical Systems tonearm, Acoustical Systems pickup og Vitus Audio RIAA.

Det vil også være muligt for første gang i Danmark at høre Métronomes helt nye AQWO CD afspiller og DAC, som blev introduceret ved Munich High End messen i 2018.

Vidar
I Vidar vil der blive præsenteret nogle af de lidt mindre højttalere fra AudioSolutions sortiment. Disse højttalere sættes sammen med en pladespiller og elektronik fra den Italienske producent Gold Note. Ydermere bruges en musikserver fra Koreanske Aurender og en af de mindre CD afspillere fra Métronome.

For at finde mere information omkring messen, kan du besøge deres hjemmeside på.
http://cph-highend.com/

For yderligere information, kontakt
Connaisseur-AV:
www.connaisseur-av.eu
Nordisk kontakt ved Connaisseur-AV: Lukas Eriksen / lbe@avagroup.nu
+45 6025 2404


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: