Dansk Rega-importør som pladedistributør
Af: Medlyd - 4/11-2018
Som pladespiller-pusher kan man også opleve plader, der tilfører så
meget til den lyd, man brænder for, at det udvikler til noget særligt.
Hi-Fi-importøren Medlyd har i en menneskealder arbejdet for, at få de legendariske Rega pladespillere ud i så mange danske hjem som muligt. Men som pladespiller-pusher kan man også opleve plader, der tilfører så
meget til den lyd, man brænder for, at det udvikler til noget særligt.
Sådan er det med den finske sangerinde Mirja Klippels første album River of Silver, som nu bliver distribueret gennem Medlyd til danske Hi-Fi forhandlere. Mirja Klippel vandt i 2016 en Danish Music Award i
kategorien "Årets Sangskriver". Så forventningerne var høje til debutalbummet, og som Hi-Fi-entusiaster har Medlyd hæftet sig ved både lyden og nærværet.
Lyden, nuancerne i produktionen og nærværet er så højt på River of Silver, at Medlyd har valgt at tage det nye LP album med i sortimentet, hvor et lille udvalg af LP plader bliver solgt via
www.medlyd.dk.
Udgivelser, der både er gode til reference, men også repræsenterer den kunstneriske nerve, som får Hi-Fi-professionelle til at være passionerede for deres fag.
"Kærligheden til musik er afsættet for vores interesse for Hi-Fi og omdrejningspunktet for vores arbejde. Gode musikere med noget på hjerte i en velproduceret opsætning og vinylkvalitet er fundamentet for de
musikalske oplevelser" forklarer Henrik Peulicke fra Medlyd.
"Vi udvælger musik, der inspirerer eller overrasker os selv - og ofte fra mindre kendte musikere eller vinyl trykt i mindre oplag. Med "LP plader til inspiration - God musik på god vinyl" på vores hjemmeside
håber vi at kunne inspirere med nye musikalske vinkler, der er sød musik i øregangen. Her er Mirja Klippes flotte og velproducerede River-of-Silver LP album helt naturligt at finde".
ALBUM, DER GÅR ET SKRIDT LÆNGERE
Albummet River of Silver, der er optaget i The Village Recording i Vanløse, udkom i oktober på vinyl. Hun har tidligere udgivet EP'en Lift Your Lion, men på albummet tager Mirja Klippel flere chancer end
tidligere. Hun presser vokalen til kanten og eksperimenterer blandt andet med et for hende nyt instrument: En Waldzither, der med sine fire dobbeltstrenge blander en Mandolin og en Mandola. Alt understøttes af
Alex Jønssons vokal og sjælesøgende elektriske guitar.
"Min EP Lift Your Lion handlede om at vokse op og finde sin plads i verden. River of Silver går et skridt længere. For mig handler det at skrive musik essentielt om at gro som menneske. Det er som en bevægelse
indefra og ud, hvor du ved at konfrontere dig selv med din indre verden, udvider din horisont" siger Mirja Klippel.
RIVER OF SILVER ER TRYKT I 180 GRAM VINYL OG KOSTER 200,-
Find mere information om produktionen af River of Silver på www.medlyd.dk. Her er også et overblik over de øvrige LP titler, samt henvisning til nærmeste forhandler.
For yderligere information, kontakt
Medlyd
www.medlyd.dk