Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Rega Planar 8 NEO

Ny Rega pladespiller henter inspiration på øverste hylde

Med inspiration og designløsninger hentet direkte fra den super eksklusive Naiad til over 300.000 kr., har
Rega udviklet en pladespiller, man ikke kun behøver at drømme om. Rega Planar 8 NEO er netop kommet
til Danmark og prisen starter ved blot 15.995 kr.


For 10 år siden besluttede Rega sig for at undersøge, hvor god en pladespiller det var muligt at producere.
Projekt Naiad blev sat i gang med det formål at undersøge alle bestanddele af en pladespiller og udfordre de
fysiske grænser for, hvad man med ekstreme materialer og moderne produktionsmetoder kan opnå – uden
at tage hensyn til prisen.

Med en pris på mere en 300.000 kr. er Naiad dog alt andet end en hyldevare, og derfor en pladespiller de
fleste kun kan drømme om. Men hvor nye produkter ofte baserer sig på opgraderinger af eksisterende
modeller, er Planar 8 udviklet på baggrund af de innovative løsninger, der skabte Naiad. Planar 8 er derfor
mere en ”mini Naiad” med et økonomisk øje på materialevalg, end en forbedring af den eksisterende RP-8.
Og det gælder både designet og lyden.


Mest op fra rillen
Hver del af Planar 8 er konstrueret med henblik på at trække så mange detaljer op fra vinylrillen som muligt.
For at sikre den bedste ydelse er der brugt avancerede materialer og ingeniørløsninger bygget op omkring en
ultralet plint. Den ydre ramme fra den tidligere model er nemlig fjernet, hvilket har reduceret plintens
størrelse, og det klassiske støvlåg er afløst af et nyt, fladt låg – begge dele reducerer pladespillerens samlede
vægt betragteligt.

Planar 8 leveres med den nye RB-880 tonearm, der med en nultolerance lejekonstruktion, er den perfekte
partner til de bedste pickupper.


Motoren på Planar 8 kontrolleres af den avancerede Neo PSU strømforsyning. NEO PSU byder på
krystalstyret og justerbar hastighed samt en avanceret anti-vibrationskontrol. Energien fra motoren
overføres til den præcisionsdrejede aluminiumsundertallerken og herfra til den tre-lags pladetallerken i
Pilkington glas via en nyudviklet EBLT drivrem.

I overskrifter ser den nye Rega Planar 8 NEO pladespiller således ud:
- Ny Tancast 8 letvægts plint
- Double-Brace Teknologi
- Ny Rega RB-880 tonearm
- Nyt centerleje med undertallerken
- Pladetallerken i tre lag glas med høj svinghjulseffekt
- 24V lavvibrationsmotor med nyudviklet montering
- EBLT præcisionsdrivrem
- Neo PSU digital motorstyring

Da pladespilleren er mindre end tidligere Rega modeller, er der udviklet et ultralet vægbeslag i laserskåret
aluminium til Planar 8.

Planar 8 kan leveres fabriksmonteret med enten en Rega ANIA MC, en Apheta 2 MC eller uden pick-up.
Rega Planar 8 pladespilleren kan opleves hos udvalgte forhandlere og koster fra 15.995 kr.



For yderligere information, kontakt
Medlyd
www.medlyd.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: