Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Earthquake Hypernova

arthquake lancerer HooleeS 10k 2x21” subwoofer med 10.000 watts forstærker

Earthquake har allerede ganske voldsomme komponenter til hjemmebyggeren, både vores IQ-1500R Plateamp på 1500 watt (https://www.earthquakesound.dk/produkt/iq-1500r-plateamp/) og vores Passive SLAPS enheder på 18” (https://www.earthquakesound.dk/produkt/military-slaps-18/) , samt vores vanvittige 15” HoleeS enhed til 24.000.- (https://www.earthquakesound.dk/produkt/holees-15/) giver hjemmebyggeren mulighed for at lave nogle vanvittige konstruktioner der i den grad kan sætte nye rammer for hvad en subwoofer skal kunne. Vi har dog igennem flere år fået mange henvendelser fra folk der gene ville kunne købe en samlet pakke med DSP, fjernbetjening og den lækre finish fra vores Supernova serie.


Vi glæder os derfor til at introducere Hypernova – en opskaleret version af den teknologi og de enheder vi allerede har, men grundet størrelsen og de vanvittige mændger strøm der kræves har det været problematisk at få lavet en strømforsyning der var kraftig nok. Vi har derfor valgt en løsning med to strømstik, og mulighed for at opgradere til en tredje for dem der har muligheden for at udnytte alle 10.000 watt.

Til formålet har vi opskaleret vores IQ-1500R til 10.000 watt, men vi regner ikke med at sælge modulet separat da det kræver voldsomt meget know-how at få det til at fungerer med så meget kraft. Der vil dog komme et 2500R og 3000R modul til en ambitiøse hjemmebygger.

Enheden er en 21”HoleeS med Lava-fused Quad Helix Voice Coil i overstørrelse, Quad Stacked Cobalt-Ceramic high Gauss magnet system, og den karkateristiske XLT kurv. For principperne i konstruktionen, se mere på https://www.earthquakesound.dk/produkt/holees-15/#more_info. Den Passive enhed vil ligeledes være en 21” udgave af vores SLAPS enhed. 


Det bliver ikke bare en teoretisk flagskibsmodel, men et færdigt produkt som man kan købe. Vi regner med at kunne fremvise dette monster på Copenhagen Highend 2019, vi kender de endelige dimensioner (1500x1500x1500 cm), men prisen er endnu ikke på plads, men lige omkring 100.000 kroner skal man nok forvente fra dette bæst som vi kraftigt anbefaler at man kører i et dual-setup med to styk – det er sådan de er blevet udviklet. Designet vil være identisk med Supernova MKVI, men for en merpris vil det dog være muligt også at få samme design som MKVII. Alle subwoofere bygges kun på bestilling.





Forventede specifikationer:
Frekvensrespons: 8-250 HZ
Max SPL: 146 dB ved 12 Hz
Forstærkermodul: 10.000 watt Class-J Enhanced
Vægt: 250 kg
Dimensioner: 1500x1500x1500 cm
Pris: Forventet 100.000 DKK

For yderligere information, kontakt
Earthquake Europe
www.earthquakesound.dk



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: