Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Fyne Audio F700

Fyne Audio F700-serien: Skotske tophøjttalere til Danmark

Fyne Audio har fra første dag chokeret en samlet hi-fi-branche med deres prisvenlige og meget vellydende højttalere. Blandet andet illustreret ved, at den skotske højttalerproducent i efteråret 2018 blev tildelt to titler i det britiske hi-fi-magasin What Hi-Fi. Ved de netop overståede prisuddelinger blev det til endnu en pris for årets højttaler i budget-prisklassen. Nu har Fyne Audio sendt en high-end højttalerserie på markedet og den er såmænd fulgt i sine mindre brødres fodspor med anmelderroser fra alle sider.





Nu kunne man godt fristes til at tro, at Fyne Audio blot ville bygge videre på erfaringerne fra de succesrige F300- og F500-modeller, da de skotske ingeniører skulle udvikle F700-serien, men med til historien
hører, at Fyne Audio parallelt med de billige modeller også har arbejdet på en 'state-of-the-art' højttalerserie, F1, der hører hjemme oppe i det sekscifrede prisleje. 

Så i stedet for udelukkende at bygge på erfaringerne fra de prisbillige modeller, er den nye F700-serie højere grad en neddroslet F1. 

EKSTREM FINISH OG AVANCEREDE ENHEDER 
Rent visuelt minder højttalerne i F700-serien dog ved første øjekast om modellerne i F500-serien. Men konstruktionen af kabinettet er,  ligesom finishen, betydeligt mere ekstrem. Og kigger man ind i højttalerne,
finder man nogle af de samme avancerede og meget vellydende teknologiske løsninger, som Fyne Audio har udviklet til F1. 



Både F500-serien og F1 anvender såkaldte _point source_ enheder, hvor diskanten er indbygget i midten af basenheden. Den konstruktion sikrer et ultrapræcist lydbillede, fordi musikken kommer fra ét punkt. Som på
F1 er diskanten fremstillet af magnesium og sikrer, at enheden rækker til op over 30 kHz. 

Bas/mellemtone-sektionen er fremstillet af Fyne Audio´s proprietære multi-fibre materiale, der allerede i andre af den skotske producents modeller har udmærket sig ved en neutral mellemtone og en meget hurtig
transient gengivelse. 

HÅNDBYGGEDE I STORBRITANNIEN 
Én ting er avancerede enheder, men hvis man ikke giver dem optimale arbejdsbetingelser, er det næsten spildt arbejde og her er Fyne Audio gået til ekstremer. Kabinetterne i F700-serien er opbygget af den fineste formstøbte birkefinér og med en finish i enten højglans hvid, sort eller valnød der sjældent er set bedre. 


Kabinetterne til F700-serien er håndbyggede i Storbritannien, og de kurvede former er nøje designet, så man undgår stående bølger i kabinettet. Birkefinéren, samt en omfattende intern afstivning, giver et kabinet i en sjælden høj kategori. Delefiltrene er fremstillet af nogle af de ypperligste komponenter på markedet, fra blandt andet Claritycap og den interne kabelføring er udført med sølvkabler fra Van den Hul. 

F700-serien består i øjeblikket af to gulvhøjttalere F702 og F703. 

FAKTA 
F702 er den mindste af to gulvhøjttalere i serien. Det britiske hi-fi-magasin, Hi-Fi Choice har allerede givet den en fremragende anmeldelse med prædikatet 'Recommended'. Kabinettet er godt 110 cm højt, og er bestykket med en 8" IsoFlare-enhed og en en ren basenhed i samme størrelse. Frekvensområdet strækker sig fra 30 Hz til 34 kHz, og følsomheden er 92 dB. 


Seriens PT. største højttaler, F703, er med knap 120 cm i højden og en kampvægt på lige under 50 kg er en velvoksen højttaler. Enhederne er her på 10" - igen med en _point source_ enhed øverst suppleret med en ren
basenhed. Alt sammen er med til at sikre, at F703 rækker ned til 26 Hz. 

OPLEV F700 SERIEN OG LIDT TIL… 
På de kommende arrangementer hos henholdsvis TopSound på Østerbro og AudioCompaniet i Odense, har du ikke bare mulighed for at lytte til F700 serien, men også høre mere om historien og teknikken bag FYNE
højttalerne da vi får fint besøg fra FYNE AUDIO. Tilmelding er nødvendig og findes på de respektive hjemmesider. 

PRISER OG FINISH 
F702: 59.990 kr. for et sæt 
F703: 74.990 kr. for et sæt. 

Alle tre modeller fås i enten højglans hvid, højglans sort eller højglans valnød. Prisen er den samme uanset finish. 


For yderligere information, kontakt
Medlyd ApS
Leopardvej 26 A
7700 Thisted
Telefon: +45 7025 3009
rega@mail.dk



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: