ifi Audio Micro iPhono3BL
Af: Medlyd - 27/2-2020
Ny RIAA fra iFi Audio får verdenspremiere i Danmark
Tre uger før den officielle verdenspremiere holder britiske iFi Audio snigpremiere på sin nye, højtydende RIAA foran et dansk publikum. Vidunderet hedder Micro iPhono3BL og er, som navnet antyder, en videreudvikling af iFi's prisvindende iPhono2.
Da iFi skulle forbedre den allerede glimrende, anmelderroste iPhono2 MM/MC, brugte den britiske specialist i småt og vellydende hi-fi højtydende komponenter, som man normalt kun finder i RIAA-forstærkere til 20.000 kr. og opad. For eksempel er den japanske, bipolare forstærkerdel i iPhono2 erstattet med en J-FET-chip fra Burr-Brown i iPhono3 Black Label.
På lignende måde er andre komponenter opgraderet til bedre og mere støjsvage alternativer, hvilket har gjort iPhono3 endnu mere støjsvag end forgængeren. Da forstærkningen samtidig er øget, kan iPhono3 håndtere Moving Coil pickupper med meget lavt output som eksempelvis den nye ANIA PRO fra REGA. Samtidig byder iPhono 3 BL på den samme justeringsfleksibilitet som iPhono2, og kan derved tilpasses stort set
alle MM/MC pickupper på markedet.
"Vi glæder os til at høre den nye iPhono3 Black Label i weekenden, for så god som iPhono2 er, kan der kun være noget godt i vente," siger Henrik Peulicke fra Medlyd, der importerer iFi Audio til Danmark.
Rørlyd i miniformat
iFi Audio er datterselskab af den anerkendte, britiske high-end-producent, AMR, og her har firmaets chefdesigner, Thorsten Loesch, gennem de seneste cirka 40 år arbejdet på at få transistorer til at lyde lige så musikalske som rør.
Den ide er Thorsten Loesch ikke den eneste, der har fået. Mange andre, der har forsøgt, har tilført noget harmonisk forvrængning til kredsløbene i håb om, at det ville resultere i den eftertragtede, musikalske rørlyd. Men i bund og grund strider det jo mod enhver sund fornuft frivilligt at tilføre forvrængning til musiksignalet, og derfor arbejdede Loesch og AMR/iFi i stedet på at _undgå_ visse typer forvrængning for at få transistorer til at lyde som rør.
Dermed blev TubeState-teknologien født. Og dermed har vi også en af de væsentligste forklaringer på, hvorfor iPhono3 - som så mange andre iFi-produkter - spiller gennemmusikalsk.
Som en æske pejsetændstikker
iFi Audio Micro iPhono3 BL er som det meste andet elektronik fra iFi et fysisk lille produkt. Blot på størrelse med en æske pejsetændstikker. Og dermed beviser de kreative briter endnu engang, at god lyd ikke behøver
at fylde halvdelen af stuen.
iFi Micro iPhono3 BL er ikke endelig prissat endnu, men udsalgsprisen lander sandsynligvis i omegnen af 9.000 kr.
Den uofficielle, danske præsentation af Micro iPhono3 BL finder sted på
Medlyds stand i rum 201 på hi-fi-udstillingen, SoundSociety, i Aarhus i
den kommende weekend.
For yderligere information, kontakt
Medlyd ApS
Leopardvej 26 A
7700 Thisted
Telefon: +45 7025 3009
rega@mail.dk