Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

AV-Connection fylder 20 år

I anledningen AV-Connection Sønderborgs 20-års jubilæum er butikken blevet moderniseret og der er både tilbudsfest og arrangementer

I anledningen AV-Connection Sønderborgs 20-års jubilæum, er butikken på Kærvej i Sønderborg blevet udvidet og moderniseret til Syddanmarks største lydbutik, med alt for Hi-Fi og hjemmebio entusiasten, samt et område udelukkende dedikeret til installationshøjttalere. På webshoppen afholdes der et brag af en tilbudsfest fra mandag d. 16. marts.



Det hele startede med et Scart kabel, som ikke kunne købes nogen steder
Historien om AV-Connection startede i marts 2000, hvor den nuværende direktør, Ronni Søby, spottede et hul i markedet, med produkter som viste sig yderst velegnede til internetsalg.

Et behov for et specielt kabel var opstået, da grafikkort på computere begyndte at få en AV-udgang, således at man kunne sende et videosignal ud til et f.eks. et TV. Problemet var blot, at de fleste TV i Europa på daværende tidspunkt primært var udstyret med Scart tilslutning, og computerne med et S-Video og mini-jack stik. Det var ikke let at finde et kabel til sammenkobling af dette, selv om det var forholdsvist let at konstruere med de rette
materialer og evner. Det viste sig hurtigt, at der også var en del andre folk med samme ønske. Generelt på daværende tidspunkt kunne AV kabler kun købes i begrænset udvalg, simple kvaliteter og få faste længder hos de fysiske radio/TV-butikker. Og det måske til lidt for høje priser. Derved endte en forholdsvis simpel produktgruppe af AV-kabler, stik og adaptere med at blive til en niche internetbutik med stor succes.


Fra hobby til seriøs webshop og fysisk forretning
Med en baggrund indenfor programmering og grafik, samt en stor interesse for AV-udstyr, IT, Hi-Fi og hjemmebiograf, begyndte Ronni at brygge på ideen om, at der måtte være andre med lignende behov for specielle længder af AV-kabler i god kvalitet til fornuftige priser. Internettet var dengang endnu i sin
spæde ungdom, specielt på shopping-delen var butiksudvalget begrænset, så det var en oplagt salgskanal i stor udvikling. En meget simpel webshop blev designet, og bevæbnet med en loddekolbe, samt kabler og stik fra den lokale elektronik grossist O.B. Carlsen i Sønderborg, gik Ronni i gang med sin hobbyforretning ved siden af fuldtidsjobbet. Det blev startskuddet for den AV-Connection, der kendes i dag. Salget kom ret hurtigt af sig selv, primært pga. hullet i markedet, og at internetsøgemaskinerne rimeligt hurtigt fik webshoppen indekseret.
Der blev derfor i starten slet ikke brugt penge på reklame. Med en bedre webshop, online betaling og det øgede produkt sortiment tog forretningen fart i starten af 00'erne, og efter 4-5 år blev det til en solid fuldtidsbeskæftigelse med deltidspersonale til lagerpakning og kabelproduktion.



Senere i 2007 blev webshoppen stor nok til at rykke i nyopførte lokaler på Kærvej i Sønderborg, med både
kontor og lager til internetbutikken, samt efterfølgende lokal Hi-Fi og hjemmebio butik. I den forbindelse kom
vennen Thomas Laukamp med ind i firmaet efter en årrække som deltidsansat. I årene herefter gik det
rigtigt stærkt og forretningen blev udvidet kraftigt, både på kabel- og elektroniksiden, bl.a. med større lokalt
lager, butik og kontorer, samt Panasonic Center og HiFi-forretning i Odense. 

AV-Connection anno 2020
I dag 20 år efter er AV-Connection en 3-benet koncern med over 20 fuldtidsansatte, som leverer alt indenfor lyd- og billede udstyr, tilbehør og løsninger, uanset om man er privatkunde, firma eller institution.


Danmarks første webshop indenfor AV kabler og tilbehør, og en af de største i dag.

Den førende uafhængige Hi-Fi-specialist i Danmark med butik i Sønderborg og Odense.

Pro AV-afdeling med speciale i professionelle billede- og lyd-løsninger.


AV-Connection har selv efter alle år beholdt den oprindelige ånd i firmaet med et højt niveau af teknisk ekspertise, et kæmpe produktudvalg bl.a. inden for kabler og stik til fornuftige priser. Og ja der produceres sågar også stadig kabler efter mål og udformning på daglig basis, dog blot som en mindre del af forretningen, grundet det store lager af færdigkonfektionerede kabler.

Nu er det så tid til at fejre de 20-års jubilæum, og I løbet af det sidste års tid har butikken i Sønderborg været
under kraftig forvandling og bla. har nu over 300 højttalere til demonstration. Den står nu klar til jubilæet med en top-tunet moderne Hi-Fi-forretning på over 300 m2 med butik og lækre showrooms. Butikken er tænkt som et oplevelsesunivers med et kæmpe udvalg af kvalitets højttalere og elektronik til enhver pengepung, og virkelig et besøg værd når der skal investeres i ny lyd eller billede til hjemmet eller virksomheden.



Fra venstre: Ronni Søby (direktør), Thomas Laukamp (indkøbs- og logistikchef)

AV-Connection Sønderborg - Ny stor Hi-Fi-forretning
Se af butikken og de forskellige showrooms her. 



Hi-Fi lytte-arrangementer spoleret af Corona virus
Oprindeligt var planen at indvie den nye butik med en lang række lyddemonstrationer i de nye flotte Hi-Fi demolokaler. Det blev der desværre sat en solid stopper for, da alvoren gik op for de fleste vedr. COVID-19 udbruddet. AV-Connection har derfor på ansvarlig vis, valgt at både aflyse alle de planlagte arrangementer og lukke den fysiske butik midlertidigt. Vi håber på at åbne butikken igen inden længe, når den værste smittefare er overstået, og vores demo arrangementer udskydes for en sikkerheds skyld til sensommeren.

Direktør, Ronni Søby udtaler: ”Det er super ærgerligt at vi må aflyse og udskyde så fine arrangementer, som vi havde planlagt og allerede havde stor opbakning til. Men situationen taget i betragtning, vil det naturligvis ikke give mening af gennemføre arrangementer med mange folk samlet. Vi i stedet valgt at samle al vores fokus på vores jubilæumsudsalg i netbutikken, og tager revanche med butik og demoer til senere på året.”



Fakta:

Firmanavn: AV-Connection A/S

Start år: 2000

Afdelinger: Sønderborg (butik og webshop)   og Odense (butik) 

Antal ansatte: 16 i Sønderborg, 4 i Odense

Webshop 

For yderligere information, kontakt
AV-Connection
https://www.av-connection.dk/


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: