BeoSystem 3
Af: Pressemeddelelse - 10/8-2006
Bang & Olufsen lancerer nu en ny masterenhed, BeoSystem 3, der sætter ny standard indenfor billede og lyd. BeoSystem 3 er Bang & Olufsens første globale TV-koncept, der stort set kan håndtere alle gængse TV-signaler verden rundt, uanset om det er danske, amerikanske, koreanske eller for eksempel japanske TV-signaler.
Bang & Olufsen lancerer ny scenemester der giver billede og lydoplevelser i særklasse
Bang & Olufsen lancerer nu en ny masterenhed, BeoSystem 3, der sætter ny standard indenfor billede og lyd. BeoSystem 3 er Bang & Olufsen første globale TV-koncept, der stort set kan håndtere alle gængse TV-signaler verden rundt, uanset om det er danske, amerikanske, koreanske eller for eksempel japanske TV-signaler.
Det nye BeoSystem 3 er en masterenhed til hjemmebiografens plasmaskærm, projektor og projektionsskærme. Lydbilledet leveres ikke alene i 5.1 digital surround sound, det kan også drejes vha. op til syv højttalere og to subwoofere, så det passer til forskellige situationer. Ligeldes er der kræset for billedgengivelsen, så man får det bedst mulige billede uanset om signalet er et traditionelt analogt signal eller om der er tale om et High Definition signal.

BeoSystem 3 er ”scenemesteren”, som tilbyder modularitet og tilpasning hvad angår såvel tilslutningsmuligheder, billedkvalitet og lydbillede. Uanset om det indgående signal er terrestrisk- eller satellitbaseret, eller om lagringsmediet er en HD-DVD eller BluRay-DVD, fremstår high definition-billedkvaliteten tydelig. BeoSystem 3 er meget mere end bare HD Ready og bør opleves sammen med BeoVision 4 plasmaskærmen.
”Vi er allerede kendte for vores billedkvalitet, men med BeoSystem 3 hæver vi niveauet yderligere”, siger Villy Hansen, Senior Product Manager i Bang & Olufsen.
”Muligheden for at dreje lydbilledet og tilpasse det til præcis den situation, du ønsker – uanset om det er med en monitor eller projektionsskærm – er både innovativ og uovertruffen. Den måde BeoSystem 3 håndterer tilslutningen af andre enheder gør dig klar til fremtidens teknologiske udvikling.

Billedkvalitet på et højere niveau
Bang & Olufsen har altid udmærket sig inden for billedkvalitet med VisionClear, som automatisk justerer og optimerer signalet og billedet alt efter situationen. Bang & Olufsen tager nu skridtet videre og sætter nye standarder for billedkvalitet. Den vigtigste årsag til dette er, at BeoSystem 3 bygger på et fuldt digitalt grundlag, samt at både analoge og digitale signaler er optimeret digitalt.
”Vi beskriver BeoSystem 3 som værende ’komplet HD’, fordi vi har overgået HD Ready-standardens krav”, forklarer Villy Hansen. ”Farvegengivelsen og støjreduktionen er blevet forbedret, og vi kan nu selektivt overvåge og forstærke selve billedindholdets kontrast. Dermed forbedres opfattelsen af det virkelighedstro billede generelt.”
Dette er muligt takket være BeoSystem 3’s evne til at behandle 1 milliard farver fra det indgående signal. Tidligere generationers TV-teknologi er kun i stand til at håndtere 16 millioner farver. Ny sensorteknologi gør det muligt at måle omgivelsernes lys ved lavere styrker, og den nye Dynamic Contrast funktion gør det muligt selektivt at overvåge og forstærke kontrasten. Derudover er BeoSystem 3 i stand til at genkende typen og specifikationen på den Bang & Olufsen skærm, den er tilsluttet, og de forskellige parametre finindstilles for at optimere billedkvaliteten.
Drej lydbilledet
BeoSystem 3 kan tilsluttes en projektor og en panelskærm på samme tid. Ofte er projektionsskærmen og plasmaskærmen ikke placeret på samme væg, men lydoplevelsen skal stadig matche skærmoplevelsen fuldstændigt.
BeoSystem 3 gør dette muligt med udgange til maks. 12 højttalere og to subwoofere. Med Bang & Olufsens PowerLink kabeltilslutninger er alle højttalerporte neutrale. Du skal blot tilslutte højttalerne og programmere lydbilledet til din skærmopsætning, som kan have op til syv højttalere og to subwoofere tilsluttet afhængig af situation.

Dette betyder, at det er muligt at dreje et 5.1 surround sound-lydbillede fra et sted i rummet til et andet og tilpasse det din placering og skærmopsætningen blot ved hjælp af Beo4 fjernbetjeningen. BeoSystem 3 kan også levere en 7.1-kanals surround sound-oplevelse med en eller to subwoofere. De ekstra to kanaler udfylder det ”hul i midten”, som kan forekomme i større rum.

Teknologi med fordele
BeoSystem 3 fungerer som centrum for alle videokilder og andet udstyr. Det er bygget på et fuldt digitalt grundlag og har et væld af tilslutningsmuligheder, der gør det muligt for dig at anvende alle de eksterne kilder, du måtte ønske. Designet og konstruktionen gør op med rodet af tilslutninger og kabler – alle tilslutninger er placeret foran, så de er nemme at komme til og ledes langs siderne via det aftagelige kabelcover.

Bang & Olufsens BeoSystem 3 sætter nye standarder for modularitet og tilpasning af din hjemmebiograf. Derudover sikrer BeoSystem 3, at Bang & Olufsen fortsat er førende hvad angår billedkvalitet og lydoplevelser. Bang & Olufsens varemærke har i årevis været nem og simpel betjening, og Beo4 fjernbetjeningen giver dig mulighed for at styre hele din hjemmebiograf – selv belysningen og gardinerne – samt sende lyd og billede rundt i hele hjemmet via BeoLink systemet.
”Vi har skabt en global masterenhed til hjemmebiografen, der også vil fungere som ”motoren” i fremtidige Bang & Olufsen fjernsynskoncepter, forklarer Villy Hansen og konstaterer: ”Vi har skabt den ultimative løsning for fleksibel tilpasning af installationer. Vores forventninger til BeoSystem 3 er store, kunderne vil blive begejstrede, når de oplever fordelene ved BeoSystem 3 som ”scenemesteren”, der driver den uovertrufne billedkvalitet og drejer lydbilledet.