Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Ny forforstærker fra Naim

Naim kommer med en ny forfrostærker, Naim NAC 122x, som er stærkt forbedret i forhold til lillebroren NAC 112x

I slutningen af august, starten af september lancerer Naim det seneste produkt fra hovedkvarteret i Salisbury, England. Naim NAC 122x er baseret på NAC 202, og indeholder en motoriseret Alps volumen potentiometer, der leverer en bedre ydelse og mindre støj samt en forbedret følelse ved brug i forhold til den som findes på NAC 112x. De seks Din indgangen er relæstyret, hvilket igen er en forbedring i forhold til lillebroren. Indgang et og seks (CD og Aux) er duplicerede, så man også kan bruge RCA stik. Der er brugt megen energi på at gøre kabinettet og printkortet så resonansfrit som overhovedet muligt, og på at isolere printkortet så meget som muligt fra nogle af de dele som kan give vibrationer. Den nye forforstærker indeholder desuden en ekstra udgang i forhold til Naims standard Din. Denne stereoudgang er optimeret i forhold til brug af en subwoofer. Simpelthen for at imødekomme den stigende interesse for 2.1 systemer. Layoutet af stik på bagsiden minder stort set om det der findes på Naim NAC 202, hvorfor den også kan benyttes i Naims rack, også kaldet Naim Fraim. Naim NAC 122x kan drive effektforstærkerne Naim NAP 150x eller Naim NAP 200. Den kan ligeledes opgraderes med en ekstern strømforsyning, enten FlatCap 2x eller Hi-Cap 2. Et af Din udgangene kan ligeledes levere strøm til den eksterne RIAA, Naim Stageline. Skulle man ønske at bruge Naim NAC 122x i en multirumsløsning, kan den tilsluttes ved hjælp af RS232 indgangen. Ekstern kontrol i form af infrarøde koder over længere afstand kan også lade sig gøre. Følsomhed indgang: 75mV, 47kOhm Overload margener: 40dB Main output level: 0.775V, <50Ohm Tape/Av/Aux1 Output udgangsniveau: 75mV, 600Ohm Dimensioner (H x W x D): 70 x 432 x 301mm Vægt: 4.75Kg Prisen for dette nye vidunder bliver 9.800 DKK For mere information, kontakt: Lydspecialisten Nørregade 19-21 - 9000 Aalborg - 9816 1410 Guldsmedgade 27 - 8000 Århus C - 8676 5005 Mail: [email protected] Web: www.lydspecialisten.dk

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: