Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Rega lancerer reference MC.

Apheta er navnet på den ny MC pickup, som Rega lancerer efter succesen med P9, og som er ment som en naturlig partner til P9.

Udviklingen af Apheta er forløbet over 4 år, og startede med at Rega, som de selv skriver "hjemkøbte nogle MC motor systemer fra de fremmeste i branchen, i respekt for den ekspertise de måtte formodes at have. Det viste sig at 99 % af dem alle, lavede MC pick upper efter nøjagtigt samme opskrift (diamant-nålearm-metalstreng-spoleanker-skumpude-polstykke-opspændingsskrue-magnet) og at de erfarede lyd forskelle, både på mærker, men også indenfor de samme modeller, primært beroede på, hvor hårdt man havde spændt metalstrengen. Var den hårdt spændt mod dæmpeskummet, så var lyden mørk og livløs, var den løst spændt, så var der dømt tinitus. Derfor kunne eksemplar forskelle opstå, selv inden for samme model." Rega valgte derfor at forsøge at forbedre konstruktionsprincipperne for MC pickupper. Målet var, at lave en pick up efter opskriften (diamant, nålearm, spoleanker, polstykke, magnet) og dermed hoppe over 3 led, forbedre gengivelsen og få en ensartet lydgengivelse på alle pick upperne. Rega byggede en prototype i 100:1, men da de ikke lige stod med en pladespiller der matchede, brugte de en højttalermembran der bevægede hele systemet, så de kunne studere pick uppens opførsel. Nu er den færdig og bliver lanceret indenfor en måneds tid, med opfyldning af de mål Rega satte ved starten af projektet. Nålearmen er ”tappered” dvs. konisk og med en meget høj egendæmpning, den første af sin art, overhovedet. På enden af nålearmen sidder så spoleankeret og lige bagved det, polstykke og magnet. Der er altså ingen resonans afgivende metalstreng, ingen skumpude, ingen opspænding, men udelukkende, det der er brug for (diamant-nålearm-spoleanker-polstykke og magnet) Fordelene er mange: 1: Bedre styr på resonanser 2: Bedre mekanisk integritet 3: Styr på magnetfelter 4: Ingen justering eller fejljustering om man vil 5: Fuldstændigt ensartet lydgengivelse eksemplarerne imellem. MC pick uppen blev altså "genopfundet" hos Rega og der findes ingen lignende konstruktion nogetsteds, men det er også det produkt, de har haft mest arbejde med og brugt mest tid på. Rega har overvejet at patentere motorsystemet, men som de siger, "vi tror ikke, at andre begynder på et sådan maratonprojekt." Data Nåle tryk1.75g Indgangs impedans 100 Ohms Udgangs impedans 15 Ohms Udgangs spænding 500uV Pris: 11.000,-

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: