Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

EISA-award til Linn stereo-system, Majik.

Det nyeste musik-system fra Linn, Majik, har vundet én af verdens mest prestigefyldte presse priser.

Det nyeste musik-system fra Linn, Majik, har vundet én af verdens mest prestigefyldte presse priser. EISA, der er Europas største lyd- og billed-organisation for pressen, har tildelt Linn Majik-systemet EISA-prisen for bedste high end audio produkt 2006/2007. Det er 50 chefredaktører fra de 50 førende specialist-magasiner fra 18 lande, der har stemt Majik ind på førstepladsen. Denne anerkendelse kommer i køvandet på en række usædvanligt gode anmeldelser fra hifi-blade verden rundt. Ivor Tiefenbrun, Linn’s grundlægger og bestyrelsesformand, udtaler: “Prisen betyder utroligt meget for os, fordi den er resultatet af afstemningen fra Europas førende hifi-journalister. Vi er alle henrykte over det nye Majik-system, og glade for, at så mange deler denne entusiasme og nyder at genopdage musikken”. Det nye Majik-system er et dedikeret tre-delt musik-system, der udspringer fra over 30 års erfaring i branchen. Linn har altid haft til mål at genskabe på CD og vinyl den følelse det er at høre live-musik. Blot ved at lytte til Majik-systemet er fordelene ved denne erfaring og tilgang meget tydelige. Linn Majik-systemet består af tre separate produkter: Majik CD-afspiller, Majik Kontrol forforstærker og Majik 2100 effektforstærker. Hvert produkt er lavet til at levere exceptionel lydkvalitet hver for sig, men som et samlet system tilbyder de et fremskridt indenfor lydkvalitet så stort, at det ikke kan ignoreres. Som alle andre Linn-systemer er Majik modul-opbygget – og kan udvides og opgraderes. Linn Majik CD benytter sig af teknologier direkte hentet fra den banebrydende Sondek CD12, og alle tre produkter i Linn’s Majik-system er desuden udstyret med Linn’s patenterede Switch Mode Power Supply-teknologi, der producerer stabil, støjfri strøm, så musikaliteten virkelig sættes i højsæde. Majik CD kan afspille almindelige CD’er, HDCD’er og DTS-CD’er. Linn Majik Kontrol er en stereo-forforstærker med seks analoge inputs og en phono-indgang til pladespillere, og med muligheden for at håndtere enten MM og MC pick-up’er er Majik Kontrol yderst fleksibel. Der er desuden mulighed for at optage fra én kilde, mens der lyttes til en anden, og Linn Majik Kontrol er naturligvis forberedt til at fungere i et Linn Knekt multirum-system. Linn Majik 2100 er en stereo-effektforstærker med Linn’s patenterede Chakra-teknologi. Forstærkeren yder 2 x 100 Watt, og hvis man ønsker at opgradere, kan Linn’s Chakra Aktiv-kort benyttes. Ganske enkelt er Linn’s Majik system lavet til folk, der elsker musik. Designmæssigt er Linn Majik i standard Linn AV-chassis og kan fås i sort eller silver. Vejledende udsalgspris for Linn Majik CD: 22.900.- Dkr. Vejledende udsalgspris for Linn Majik Kontrol: 20.500.- Dkr. Vejledende udsalgspris for Linn Majik 2100: 16.800.- Dkr. For yderligere information kontakt venligst Linn Danmark på [email protected] eller på telefon 70262222

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: