Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

CLASSÉ Delta CDP-202

Classés bedste cd-afspiller!

Hvis du primært er interesseret i cd-musik af højeste klasse, men også gerne vil kunne afspille DVD-Audio og film indimellem, er CDP-202 den definitive løsning - en af verdens absolut bedste cd-afspillere uanset pris! Den traditionelle cd-skive har efterhånden mere end 20 år på bagen. Og den lever i bedste velgående som musik-medie nummer ét, selvom de senere år har budt på mange udfordrere: DAT, MiniDisc, SACD, DVD-Audio, MP3 m.fl. Nogle af konkurrenterne er forsvundet ud i glemslen, mens andre har etableret sig som et supplement til cd-formatet. De fleste musiksamlinger er stadig domineret af cd’en, men rummer også tit både komprimerede MP3/WMA-musikfiler og højopløste multikanals-medier som f.eks. DVD-Audio. Mange musikelskere har også forlængst adopteret dvd-koncerter i samlingen. Hvis du primært vil have kompromisløs to-kanals lyd, men samtidig også gerne vil holde døren åben for film og multikanal-musik, er Classés cd-afspillere CDP-102 og CDP-202 to perfekte løsninger. Forskellen mellem CDP-102 og CDP-202 CDP-202 har samme funktioner og finesser som CDP-102, og på ydersiden er der intet, der skiller dem ad. Det er der derimod på indersiden. Her har Classé nemlig satset ekstra stort på lydkvaliteten. Både den digitale og den analoge konstruktion er yderligere optimeret i CDP-202 for at give storslåede og enestående musikalske oplevelser. Højre og venstre kanal er helt balancerede - selv D/A-konverterne arbejder helt balanceret, så den positive og den negative del af musiksignalet behandles separat. De analoge filtre har også en højere præcision. For den, som allerede har lyttet til CDP-102 - eller til dvd-afspilleren CDP-300 - kan det være svært at forestille sig, at lydkvaliteten kan forbedres, men faktum er, at Classé har gjort det tilsyneladende umulige: CDP-202 lyder bedre! Bundsolid konstruktion for optimal ydelse Vægten på over 12 kilo fortæller noget om den omhu, der er lagt i CDP-202s mekaniske konstruktion. Den høje vægt er en direkte følge af Classés bestræbelser for at reducere lydforringende vibrationer og forstyrrelser til et absolut minimum. Chassiset er opbygget i stål og aluminium, mens den fabelagtige frontplade er i ren, massiv aluminium. Fødderne er udviklet gennem langvarige lyttetests og er designet med brug af det kostbare vibrationsdæmpende materiale Navcom LimbSaver, som bl.a. også bueskytter benytter sig af. Hele dette mekaniske system danner tilsammen en ultra-stabil og resonansdød platform for både drivværk og processor-kredsløb. Specifikationer 2-kanals CD/DVD-Audio-afspiller Mulighed for afspilning af dvd-film via S-video/komposit-udgang Touch-screen farvedisplay med video-preview Formater: CD, CD-R, CD-RW, DVD-Audio, DVD-Video, HDCD, DTS-CD, VCD, SVCD, MP3, WMA, AAC, JPEG, DVD+-R, DVD+-RW, DualDisc Frekvensgang: 8-20.000 Hz (+-0,1 dB, balanceret) Forvrængning: <0,001% Signal/støjforhold: >110 dB Kanalseparation: >112 dB D/A-konverter: Cirrus Logic Crystal CS4398 Sample-Rate konverter: Cirrus Logic Crystal CS8421 Video D/A-konverter: Analog Devices ADV7170 Audio-out, analog: 2 x RCA/Phono, 2 x XLR (balanceret) Audio-out, digital: 1 x coaxial, 1 x optisk, 1 x AES/EBU (XLR) Video-out: S-video, komposit RS-232 interface CAN bus In/Out IR In/Out 12V trigger funktion Fjernbetjening medfølger Mål i cm: 12,1 x 45,5 x 41,9 (HxBxD) Vægt: 12,3 kg Mere info HiFi Klubben www.hifiklubben.dk Tlf: 7010 4434 Fax: 8743 2140

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: