NAD M5
Af: Pressemeddelelse - 10/10-2006
Audiofile ambitioner fra NAD - M5 SACD afspiller.
Med den nye M5 markerer NAD et hidtil uset ambitionsniveau på ren musikafspilning, uanset om musikken kommer fra almindelige cd’er eller SACD. Sammen med NAD’s integrerede stereoforstærker M3 - ligeledes fra Masters-serien - er M5 netop kåret til ”Best Buy” i Hi-Fi Choice 10/06.

For den virkelig entusiastiske musikelsker, som satser 100% på den bedst mulige lydkvalitet, findes der ikke noget alternativ til en ren audioafspiller. Uanset hvor godt man designer en universal-afspiller, vil den blotte tilstedeværelse af en videosektion pr. definition medføre en række uundgåelige valg, både med hensyn til komponenter, teknisk konstruktion og pris.
En ekstrem audio-afspiller
Af ydre ligner M5 næsten til forveksling universal-afspilleren M55, men videosektionen herfra er udeladt, bortset fra et enkelt komposit-output til on-screen displayet. Til gengæld har NAD løftet musikgengivelsen til et helt ekstremt niveau. D/A-konverterne i M5 er ultra-high-end og er langt dyrere end de i forvejen kostbare typer i M55. Audiodelen er også helt anderledes opbygget og har sin egen separate strømforsyning. Som kronen på værket er der brugt de samme unikke Klasse-A gainmoduler, som sidder i M3-forstærkeren.
M5 har helt separat signalvej for CD- og SACD-afspilning, og D/A-konverterne kan køre i ren DSD/Bitstream-mode for optimal afspilning af SACD, både i stereo og multikanal. Den digitale filtrering i konverteren er separat optimeret til hhv. CD og SACD, hvilket reducerer kvantiserings-støj til det lavest mulige niveau. Alle disse features løfter musikgengivelsen op på et endnu højere niveau end M55, som allerede har fået reference-status for sin lydkvalitet hos anmelderne.
M5 kan problemfrit integreres med de øvrige komponenter i Masters-serien. Via de analoge 5.1-udgange kan man nemlig styre helt uden om den digitale signalprocessor i A/V-forstærkeren og derved få det renest mulige multikanal-signal frem til effekttrinet. I et Masters Series-anlæg vil M5 således yde sit maksimale både sammen med den integrerede stereoforstærker M3 og i et M15/M25 multikanal-setup.
Bekvem betjening
Selvom M5 primært er konstrueret til high-end ydelse, har NAD ikke glemt, at afspilleren også skal være bekvem at bruge i det daglige. Derfor er der også mulighed for at afspille de komprimerede lydformater MP3 og WMA, som kan give mange timers musik fra en enkelt, hjemmebrændt CD-ROM. Den eksklusive fjernbetjening har alu-finish og er ergonomisk designet til problemfri brug, uanset om du er højre- eller venstrehåndet. Med IR-input, 12V trigger-input og RS-232 port kan M5 integreres med en række af markedets mest avancerede kontrolsystemer.
Forhandler:
Hi-Fi Klubben
Web:
www.hifiklubben.dk
Mail:
[email protected]
Læs mere om NAD M5
her og
Masterseries.