Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Ny Sonus Faber Model.

Sonus Faber Club Danmark har informeret os om en helt ny model der dukker op i butikkerne midt i januar. Sonus Faber Guarneri Memento er efterfølgeren til den kendte Guarneri Homage !

Der er tale om information som egentligt kun er sendt ud til Sonus Fabers distributører, men vi kan da fortælle highlight om den nye Guarneri Memento der bygger på erfaringerne fra Guarneri Homage som gennem 10 år har været Sonus Fabers bud på den ultimative 2 vejs standerhøjttaler. Memento følger Sonus Fabers tradition for overlegent håndværk, og det er værd at bemærke at den har det flotte træarbejde som også kendes fra de øvrige Sonus Faber modeller. Den fås i enten grafit eller rød træ, og priserne er ikke fastlagt for Danmark endnu, men forventes at blive omkring 33500 stykket i rødt træ, og 35000,- i grafitfarvet træ. Sonus faber opgiver en følsomhed på 88db, og med 4 ohms impedans, vil de fleste kunne opnå tilfredsstillende lydtryk selv i størrere lytterum. Memento benytter udelukkende kvalitetsenheder, og delefilterkomponenter, og at det er kram, ses af vægten der sniger sig op over 42 kilo stykket ! Læg mærke til de specielle standere, der tilter Memento lidt bagud. Sonus Fabers komplette tech ark, kan ses her: Link til Tech Ark Kilde: Sonusfaberclub.com

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: