360° UNDERHOLDNING: THE HARMAN KARDON® DIGITAL LOUNGE
Af: Pressemeddelelse - 10/10-2006
Harman Kardon® går helt nye veje og styrker sin position som førende mærke indenfor højkvalitets systemer til hjemmeunderholdning med introduktionen af Digital Lounge.
Digital Lounge-systemer er avancerede, integrerede systemer, som kombinerer DVD-Audio afspillere med radiomodtagelse, fladskærm, højttalere og gulvstandere, alle fra Harman Kardon®. Disse apparater byder på Harman Kardons® kendte kvalitet i lyd og billede, enkel betjening og elegant design, med fjernbetjening via en enkelt system-remote.
Digital Lounge giver alle muligheder: se film i fremragende billedkvalitet, lyt til klart gengivet musik, spil videospil, tilslut MP-3 afspillere, kameraer og PC’er for at få fornøjelse af den komplette 360° underholdning.
Harman Kardon Digital Lounge 532 er det første, højt specificerede system i serien, med 32-tommer LCD skærm, DVD-Audio afspiller og receiver og 5.1 hjemmebiografhøjttalersystem. Digital Lounge serien vil snart blive udvidet til også at omfatte 40-tommer og 46-tommer LCD skærme.
Digital Lounge skærmen: Superb billedvisning
For første gang sin i mere end 50-årige historie introducerer Harman Kardon fladskærme i sit program. Disse LCD-monitors, som kun er få centimeter tykke, er bygget op omkring et højglans chassis af sort aluminium, elegante hvor som helst, stående på fod eller hængende på væggen.
De benytter en motion-adaptive deinterlacing algoritme, som kan håndtere alle billedopløsninger op til high-definition standard 1080i. De diagonale billedkanter, som tit ødelægger billedkvaliteten, bliver korrigeret så de fremstår glatte og naturlige. Betragtningsvinkelen er desuden helt oppe på 170 grader. Det betyder at flere mennesker samtidig kan få fornøjelse af fremragende billedkvalitet. Desuden kan der opgraderes med et Digital Video Broadcast (DVB®) tuner modul.
Digital Lounge skærme er naturligvis HD-Ready®, og har et High-Definition Multimedia Interface (HDMITM) stik, indgange til component video, S-video og SCART stik (med RGB og S-video), samt Digital Visual Interface (DVITM) stik til fleksibel, hurtig digital forbindelse, således af man også kan bruge sin skærm som PC monitor.
Der er separat billedjustering for hver indgang, så hver signalkilde kan kalibreres særskilt. Herved opnås de bedste billeder, i stedet for et gennemsnitsresultat, som gælder alle indgange. Digital Lounge LCD skærmen kan automatisk justere billedets lysstyrke, så den passer til lysforholdene I stuen. Køling finder sted uden ventilatorer, så skærmen er helt tyst.
Digital Lounge DVD Receiver: Exceptionel ydelse og intuitiv betjening
Digital Lounge DVD receiveren er konstrueret til at være ekstremt let at betjene, med et minimum af justering. Alle funktioner er lette at gå til med fjernbetjeningen og de logiske on-screen menuer, og de vigtigste funktioner er udtænkt, så de forudser den måde, de fleste brugere benytter systemet på.
DVD receiveren er fuldt udstyret, med 5.1-forstærker, radiodel og progressive-scan DVD-Audio/Video afspiller. Den har HDMI-udgang og indbygget video-processor, som opkonverterer video til 720p eller 1080i high-definition video med fremragende billedkvalitet. DVD afspillerens digitale processor behandler videosignalet på pixelniveau i stedet for på linjeniveau, hvilket resulterer i helt ekstraordinær klarhed og farveægthed.
Afspilleren kan afspille mange formater, herunder DVD-Video, DVD-Audio, CD-R/RW, DVD-R/RW, DVD+R/RW, Windows Media® Audio (WMA) og MP3. Den kan også afspille DivX®-enkodede video discs og (HD) JPEG stillbillede-filer. Desuden kan den samtidig spille MP3-lyd og vise JPEG–billeder og automatisk skifte billeder som en lysbilled-præsentation.
Der er også to USB-indgange, hvor man kan tilkoble faste hukommelsesdrev, og dermed få direkte afspilning af MP3, WMA, MPEG, JPEG og AVI musik.
Der er mulighed for at afspille surround-sound formater som DTS®, Dolby® Digital og Dolby Pro Logic® II med den indbyggede 5x 65-watt digitale forstærkersektion, som bibeholder signalet fra den indbyggede DVD-afspiller og fra andre digital-audio kilder helt i digital form, fra kilden ud til det sidste forstærkertrin og højttalerne, med helt utrolig klarhed til følge.
Systemet er ultra-elegant og meget stilfuldt. DVD receiveren er ultraslank, med helt enkel fremtoning. Den blanksorte front indeholder kun en eneste knap, styrkekontrollen, med blå bagbelysning. Knapperne til de vigtigste funktioner sidder næsten usynligt langs forpladens overkant. Det meget letlæselige matrix display og den øvrige belysning kan dæmpes.
Harman Kardon apparater har allerede vundet adskillige designpriser, som iF Design, Red Dot, og The Chicago Athenaeum Museum of Architecture and Design. Forgængeren til Digital Lounge DVD receiverne, model HS 100, modtog the CES® Innovations 2006 Design and Engineering Award, the ADEX Platinum Award og the iF Design Gold Award.
Digital Lounge højttalersystemet: Potent og opslugende Surround Sound
5.1 højttalersystemet i Digital Lounge omfatter fire tovejs, magnetisk skærmede satellitter, en tilsvarende centerhøjttaler og en subwoofer, matchede så de passer perfekt sammen. Der følger vægbeslag og gulvstandere til satellitterne med, samt alle kabler.
Selv om systemet er kompakt, kan det levere potent flerkanalslyd. Satellitterne og centerhøjttaleren indeholder to kraftige 3-tommer basenheder og en 3/4-tomme titanium-lamineret dome diskant. Subwooferen indeholder en 10-tommer basenhed og en indbygget 200-watt forstærker. Det samlede indtryk er imponerende bas og krystalklar tale og diskant.
Soklen til Digital Lounge LCD-skærmen har en særligt indrettet plads til centerhøjttaleren, hvilket giver en meget naturlig lyd fra skærmen.
Læs mere:
her
Vejledende priser:
DL532 kr. 32.999,-
DL540 kr. 39.999,-
DL546 kr. 59.999,-
Ønskes yderligere information, kontakt venligst:
Harman Consumer Scandinavia A/S
Web:
www.harman.com
Mail:
[email protected]