Hvis du ikke har budgettet til de tunge Denon-modeller, men alligevel ønsker en seriøs dvd-afspiller, som kan det hele, er DVD-1930 et rigtig godt valg.
DVD-1930 afløser DVD-1920, som nåede at høste en forrygende mængde priser og anmelderroser, inklusive den eftertragtede titel som ”Product of the Year 2005-2006” i det anerkendte engelske tidsskrift ”What HiFi?”. DVD-1930 har alle forudsætninger for at gentage kunststykket med sin nye perlerække af lækre features som f.eks. frontpanel i aluminium, forbedret display, SACD- og DVD-Audio afspilning, DivX 6-dekodning, HDMI-output med indbygget opskalering til hele 1080 linjer progressivt, indbygget Faroudja video de-interlacer og diskret opbygget videodel med 11-bit/216 MHz-konvertere. Lyden bliver også ekstra forkælet med Pure Direct, som frakobler alle unødvendige kredsløb ved afspilning af musik.
Super billed- og lydkvalitet med ren digital overførsel
Via HDMI-udgangen kan DVD-1930 levere billeder i en kvalitet, du hidtil ikke har mødt i denne prisklasse. HDMI er en optimal løsning, fordi du helt undgår den kvalitetsforringende konvertering af signalet til analog. Samtidig kan du via HDMI også overføre multikanals-lyden digitalt, så du kan nøjes med at tilslutte ét enkelt kabel.
 
Fra de analoge udgange giver DVD-1930 også et flottere billede end normalt i klassen. Det skyldes blandt andet den fornemme indbyggede Faroudja videoprocessor. DVD-1930 er også udstyret med en såkaldt scaler, som gør det muligt at tilpasse et almindeligt dvd-billede til High Definition-skærme og projektorer. Den kan skalere billeder helt op til 1.080 vandrette linier, både interlaced og progressivt. Ved at udnytte den indbyggede scaler kan du i mange tilfælde få en bedre billedkvalitet, end hvis dit tv selv skulle klare opgaven.
 
De avancerede audiodekodere, som er nødvendige for at håndtere de højopløste lydformater DVD-Audio og SACD, giver dig også en stor gevinst ved afspilning af almindelige cd’er. Hvis din nye dvd-afspiller også skal erstatte din gamle cd-maskine, er du rigtig godt hjulpet med DVD-1930. 
Spiller det meste 
DVD-1930 afspiller de allerfleste formater på markedet, inklusive videoformatet DivX, som er meget udbredt på internettet. Den tager DVD-R/RW-skiver i både + og - format samt MP3/WMA-lydfiler og JPEG-billeder fra dit digitalkamera. Så du er helt klar til at afspille alle de skiver, som du selv og dine venner normalt kommer i nærheden af. 
Specifikationer