Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

My Movies

Dansk data, Collection Management & konkurrence.




Flere af jer har måske set at My Movies 2.20 blev frigivet her sidst i Januar, med et nyt "Collection Management" program til vedligeholdelse af film data - dette nye program er koblet op på My Movies' egen Web service, så data hentes internt, frem for fra eksterne kilder. Som alting nu er, når en ny service startes op, så er data mængden det første stykke tid begrænset, en begrænsning Brian Binnerup gerne ville udrydde forholdsvist hurtigt - af samme grund kører der pt. en konkurrence med meget fine præmier for at tilføje data til Web servicen, mere om det lidt længere nede. Brian Binnerup ønsker at yde en ekstra indsats over for de danske brugere. Defor har han lavet en for begge parter favorabel aftale med DVD-venner.dk om køb af en fuld kopi af deres data - dette kombineret med flere brugere der har tilsendt mig mange højt opløselige danske covers gør at Web servicen fra nu af indeholder et rigtigt godt start grundlag for danske data.


Binnerup skriver startgrundlag fordi servicen ikke kender 100% af alle titler, men den burde kende en 85-95% af de danske DVD udgivelser, og en stor del af disse med højt opløselige covers. DVD-venner.dk's data er baseret på stregkoder, men indeholder ikke højt opløselige covers - med god hjælp fra flere danske brugere har Binnerup ud fra stregkoder kunnet sammenkoble rigtigt mange højt opløselige covers, men ikke alle titler indeholder disse ting. Bidrag til servicen. Brian Binnerup håber at dette tiltag med køb af danske data, sammen med det allerede inkluderede sortiment af danske biograf og DVD trailere vil gøre programmet endnu mere interessant for danske brugere.

Men, for at gøre servicen rigtig god, så er der et behov for at gøre data'ene endnu bedre end de er pt., noget som I som brugere kan bidrage med - og i denne og næste måned endda vinde nogle meget fine præmier for at at bidrage, idet der ved tilføjelse af data, eller forbedring af data optjenes "Contribution Points", mere information om konkurrencen kan ses her. I kan komme igang allerede nu ved at hente My Movies 2.20, åbne Collection Management programmet, og begynde at indeksere jeres DVD samling, enten ved søgning på stregkoder, skanning af stregkoder med jeres Webcam, eller ved manuel søgning på den interne data kilde. Fra næste version af programmet bliver der endda mulighed for at tilføje op til 500 titler af gangen med en Flic Stregkode skanner. Der er rigtigt mange "Contribution Points" at hente ved at bidrage til de danske titler pt., da man får 10 ekstra point for at få en titel op til 100% oven i de 25 point en titel maksimalt giver - mange af titlerne mangler meget få




informationer for at komme op på 100%, hvilket næsten gør dem til en point foræring. For mere information om bidragelse af data, og information omkring "Contribution Points", se venligst her. Media Center ikke påkrævet. Det er værd at bemærke at Colleciton Management programmet ikke kræver et Media Center, hele My Movies 2.20 installationspakken kan installeres på enhver Windows XP eller Vista installation, man får blot ikke fordel af Media Center delen hvis man ikke har et Medie Center. Det betyder også at jeres venner og bekendte som ikke har et Medie Center kan have interesse i Collection Management programmet blot for at indeksere deres film. Fremtidige funktioner. Web servicen med My Movies' egen database giver rigtigt mange gode muligheder for fremtidige funktioner som over tid vil blive implementeret i programmet - den første I vil se er en "Online Samling", hvor du kan få din egen filmsamling sektion online, som du kan vælge at have lukket, åben for alle, eller åben imod indtastning af en adgangskode. Med denne online samling kan du give dine venner en oversigt over hvilke film du har i din samling, med henblik på udlån, eller bare af generel interesse. En egen database betyder også at det bliver muligt at vise tilsvarende film som ikke blot er film i din egen samling, men også tilsvarende film som du ikke ejer! Ligeledes vil det give mulighed for at se informationer om alle de film en skuespiller har været med i, eller en instruktør har instrueret. Når der er bidraget tilstrækkeligt mange Disc Id'er* til servicen betyder det også at DVD'ere der bliver puttet i maskinen automatisk kan identificeres, uden at det er nødvendigt at søge efter data manuelt - dette giver mulighed for en fuldautomatisk kopiering af DVD'ere enkeltvis, eller 200 stk. af gangen med en FireWire DVD skifter. Med andre ord, det vil ikke blot nu, men også på sigt kunne betale sig at bidrage til servicen! Brian Binnerup håber dermed at så mange af jer som muligt vil opbygge jeres DVD database via. programmet, og at I vil sprede budskabet til familie og venner, jo flere brugere, jo bedre bliver servicen for alle! * Disc Id'er er et unikt nummer der kan aflæses ud fra indholdet på en DVD, og som derfor giver mulighed autmatisk at genkende de enkelte DVD skiver fra hinanden. Producent: Binnerup Consult Brian Binnerup Blomsterhaven 5 8462 Harlev J Tlf.: 86 76 07 32 Web: www.mymovies.name Mail: [email protected] Skype: brianbinnerup

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: