Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Bedre DSP, mere Power, Phase Control

Pioneer introducerer tre nye surroundreceivere i den billige ende.

De har fået en ny Freescale 180 MIPS processor som har overskud nok til de heftigste lyddekodninger i de kendte Dolby og DTS formater. Overskuddet giver headroom i lyden inden den ledes til de indbyggede 24bit/192kHz DA konvertere. De er opbygget med en ny type hybride forstærkermoduler - rigtige audio forstærkerkredsløb udviklet af Pioneers ingeniører der så er lavet til et specifikt chip-modul, istedet for diskret opbygning. Den gode lyd, til lav produktionspris. I de nye typer benyttes udgangstransistorer med en lavere base-emitter capacitans, hvilket medfører væsentligt lavere THD, specielt i de høje frekvenser. De nye typer er også fysisk mindre hvilket giver kortere feedback sløjfe, hvilket giver mindre støj. Iøvrigt har de tre nye surround receivere også højere udgangseffekt end konkurrenterne deres respektive prisklasser. En funktion som har været standard hos Pioneer et stykke tid er WMA dekodning i processoren. Bruger du din PC til afspilning af film via Windows Media Player, så kan du forbinde din surroundreceiver med din PC's lydkort digitalt ( coax eller optisk), og så er det i surroundreceiverens DA konvertere at lyden skabes. Det er ofte langt bedre end inde i PC'ens støjfyldte elektriske miljø, og du kan nøjes med et kabel i stedet for seks. En feature som tidligere kun fandtes i Pioneers high-end modeller er nu 'sevet ned' til de økonomisk overkommelige modeller. Phase Control hedder den, og det er et kredsløb der kompenserer for den fasedrejning der opstår, når full-range kanalernes signal deles op til subwoofer og satellit højttalere. Således bliver fasen korrekt, og svinger ikke fra -180 til +180 grader omkring delefrekvensen, som i andre receivere. VSX-417 yder 5x100W, har 1 optisk og 2 coaxiale indgange som du kan 'assigne' til den indgang du ønsker. Den kan dekode Dolby Digital, Dolby Prologic II, DTS, DTS 96/24, og WMA 9 Pro. Der er Phase Control, og en funktion der hedder Sound Retriever - som er en dynamisk equalizer der kompenserer for den degradering af lyden, som nogen gange kan opleves fra MP3 eller WMA. VSX-417 kan fås i sølv eller sort og koster kr. 2.499,- VSX-817 er en 7-kanals receiver der yder 7x110W og kan derfor selvfølgelig også dekode Dolby Digital EX, DTS-ES discrete, og DTS NEO6. Bruger du kun de 5 kanaler, kan du biampe SurroundBack kanalerne med frontkanalerne for bedste udnyttelse af forstærkernes power. Den er også forsynet med Pioneers prisbelønnede automatiske kalibreringssystem MCACC, med 5 bånds equalizing i hver kanal. På fronten er der også en USB-Host indgang, og der er omskiftning for 3 component video signaler. 2 optiske og 2 coaxiale digitale indgange er det også blevet til. VSX-817 kan fås i sølv eller sort og koster kr. 3.499,- VSX-917 tilbyder også video omskiftning med 2 HDMI indgange og 1 udgang, der understøtter 12 bit (deep colour) signal. Fjernbetjeningen er programmerbar og har sit eget display. Opsætningen kan foregå via OSD menuen som vises på dit tv/ din projektor. VSX-917 kan fås i sølv eller sort og koster kr. 4.999,-

Find nærmeste forhandler på www.pioneer.dk Producent: Pioneer Danmark Web: www.pioneer.dk Mail: [email protected]






Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: