Dynaudio lancerer nu et helt nyt koncept - High Definition Multimedia Sound.
MC 15 er en helt ny satsning for Dynaudio. High-End Multimedia højttalere. Men selv om det er et nyt forretningsområde for Dynaudio er der stærke kræfter bag. Erfaringer fra både studiomonitorer og in-house produktion kommer denne nye højttaler til gode. MC 15 og MC 250 er ganske enkelt de første aktive multimedia-højttalere der er designet til at definere en ny reference for lyd i denne kategori.MC 15 leverer lyd i widescreen. Med moderne lyd- og videoredigerings-software kan du producerer dine egne high definition videoer i en kvalitet, man aldrig tidligere har haft mulighed for. Med MC 15 kan du nu få lydsiden op på samme niveau. Lydeffekter vil blive gengivet så realistisk og redigering af lydspor kan ske med en sådan præcision, som hidtil har været uhørt. Den absolut autentiske og neutrale lyd fra MC 15 bliver til den målestok andre retter sig efter. Dynaudio’s lange erfaring med udvikling og produktion af professionelle studiohøjttalere (som bl.a. BBC og DR bruger) gør MC 15 i stand til at levere en uforvrænget og neutral klangbalance. Dynaudio sikrer perfekt lyd når den opstår for første gang, om det er hos BBC eller dig, vil du med MC 15 kunne redigere lyd, der er så perfekt og korrekt, at du ved at den vil blive afspillet med godt resultat på andre systemer også. MC 15 – High Definition for ørene. MC 15 er også den første kompakte aktive højttaler, der kan matche det 3D lyd-landskab, som dagens avancerede computer- og konsol-spil kan generere. Om det er action-, strategy- eller simulator-spil vil MC 15 til hver en tid give et boost i realismen. De sidste nye konsolspil har endda højere ambitioner: Ved det anerkendte AIR Studios i London, England, arbejdes fx med at udvikle morgendagens lydspor til konsolspil. Dette foregår naturligvis også på Dynaudio højttalere. MC 15 - Infotainment. Ved afspilning af internet-radio og video streams på en PC eller notebook sat sammen med et sæt MC 15 vil et Hi-Fi anlæg være overflødigt. Selv websider og præsentationer af power point vil imponere som aldrig før. Endelig matcher lydkvaliteten det som ses på skærmen! Derudover er de to integrerede forstærkere kraftige nok til at fylde næsten ethvert konferencerum eller mødelokale med kvalitets lyd. For at opnå endnu mere imponerende basgengivelse kan én eller flere MC 250 subwoofere tilsluttes. Teknik. Den ekstraordinære lydkvalitet fra MC 15 og MC 250 er et resultat af Dynaudio’s innovative højttalerteknologier. En 28 mm diskant enhed gengiver de høje frekvenser og opnår en uforvrænget lyd ved hjælp af den ekstremt lette aluminiums-svingspole og kraftige magnet. Bas/mellemtone-enheden består af en speciel Magnesium Silikat Polymer (MSP) membran, en overdimensioneret svingspole og ekstremt kraftig magnet alt sammen monteret i en meget stiv aluminiums kurv. Dette sikrer en præcis og kontrolleret frekvensgang selv ved meget høje niveauer. Kort om Dynaudio. I dag eksporterer Dynaudio til 80 lande rundt omkring i verden og har høstet priser verden over for produkterne. Dynaudio har i dag ansat ca. 450 mennesker på verdensplan. Produktionen foregår 100% i Skanderborg hvor produktionskapaciteten bliver fordoblet hvert år. Dynaudio er ligeledes underleverandør til både Volvo og VW. Dynaudio stiller ekstreme krav til kvaliteten, hvilket betyder at kun 52 ud af 1 mil. enheder må være defekte. Dynaudio har deres egen kabinetfabrik i Vejle hvor kabinetter bliver produceret af erfarne snedkere. Denne kvalitet har ikke bare gjort at Dynaudio er højt anset blandt millioner af musikelskere på verdensplan, men også at DR og BBC har fyldt alle deres redigeringsrum med Dynaudio højttalere. Dolby brugte ligeledes også Dynaudio højttalere til introduktionen af de nye Dolby surround formater.