Nye grammofoner fra REGA
Af: Pressemeddelelse - 22/6-2007
Engelske Rega opdaterer alle tiders klassiker Planar 3 og genintroducerer succes’en Planar 2.
Rega P3-24
Rega P3 har gennem de sidste 20 år, været en af de mest solgte pladespillere i verden. Det enkle tidløse design, den gode lyd og driftsikkerheden i kombination med en pris der var til, at betale, har tiltrukket mange musikelskere i årenes løb. Nu er tiden så kommet til den tredje udgave af P3, hvor Rega, mere end, at arbejde videre på den nu udgåede P3-2000, har taget fat i det oprindelige projekt og fokuseret på enkelhed og mekanisk kvalitet. Den nye Rega P3-24 har, som navnet indikerer, en 24V motor, som også sidder i brødrene P5-P7. Det gennemtænkte kredsløb i

strømforsyningen, hvor Rega kan justere for motorspolernes fasevinkler, resulterer i en næsten vibrationsløs motorgang. Derudover kan man, hvis man køber den separate strømforsyning TT PSU, opnå en endnu finere gengivelse og dertil skifte hastighed på selve strømforsyningen.
Med P3-24 introducerer Rega også en ny tonearm. En af verdens mest roste tonearme, RB 300, udgår og bliver erstattet af RB 301, der umiddelbart ligner en RB 300, men indeholder flere forbedringer. Den ene forbedring er et nyt vertikalt lejehus med en anden montering til plinten end på RB 300. Virkningen er mindre ”stress” på lejerne i armen. Udover denne forbedring er der kommet et nyt eksternt armkabel i en bedre kvalitet.
Plinten er stadig let, men på P3-24 er den så yderlig afstivet med et kraftigt fenollag, alt sammen for at undgå langtidsopbevaring af resonanser.
P3-24 er en gennemtænkt fortsættelse af den oprindelige design ide om, at kunne tilbyde fremragende lydkvalitet til en gunstig pris.
Pris 4.995,-
Rega P2
modsætning til den om sig gribende trend med, at få sine produkter produceret i Kina eller Østeuropæiske vasalstater, laver Rega alle deres produkter på egen fabrik i Southend England. Kontrollen med kvaliteten er på den måde i de rette hænder, nemlig Rega`s egne.
Den nye Rega P2 er et godt eksempel på et produkt der indeholder de holdbare kvalitetsløsninger, der giver den gode lydgengivelse, også om 20 år
Plinten er let og stiv, så lagring af resonanser er uhyre begrænset, motoren justeres til at køre med minimale vibrationer og tallerkenen er af en kraftig træmasse, der sikrer momentet og dermed bas og dynamik.
Tonearmen, RB 250, er stadig en af de bedste tonearme på markedet og ses ofte på pladespillere der koster 20.000,- eller mere. Den mekaniske kvalitet og de små
lejetolerancer fås ganske enkelt ikke bedre på konkurrenternes, selv meget dyrere tonearme.
Det gennemsigtige låg har også stor betydning, for lyden, som for de kære LP pladers holdbarhed. Der er ganske vist en charme ved lidt knas og knitren, men hvis fastbrændt støv til sidst er det eneste signal man hører, er man ilde ude. Låget beskytter med andre ord musikken, din musik.
Pris 2.995,-
Distributør:
Medlyd
Tlf.: 70 25 30 09
Mail: [email protected]
Web: www.rega.dk