Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

En hilsen fra dybet

Med tre nye kompakte subwoofere har Bowers & Wilkins fuldendt generationsskiftet i deres populære 600-højttalerserie.


Engelske Bowers & Wilkins beviste med den unikke runde PV1-subwoofer, at det var muligt at lokke en afgrundsdyb og dynamisk basgengivelse ud af et meget kompakt kabinet. Med de nye Serie 600-subwoofere har de sat alle sejl til for at opfylde den samme målsætning, blot i et traditionelt firkantet kabinet og til en væsentlig lavere pris. De nye modeller passer til tre forskellige behov. Den yderst kompakte ASW608 er skabt til dig, som har valgt at satse på et højttalersystem med minimale dimensioner. Den lidt større ASW610 går rigtig dybt med sin 10”-enhed, og den kan spille tordnende højt i en hjemmebiograf. Samtidig er den præcis og veldefineret nok til at spille musik på feinschmecker-niveau. Topmodellen ASW610XP har hele 2 x 200 watt forstærkereffekt og en ekstra kraftig 10”-enhed med dobbelt svingspole. Det gør den til en ren dybvandsbombe i miniformat. Den følger med selv store gulvhøjttalere i store rum, samtidig med at den næsten ingenting fylder i sig selv. Til den store hjemmebiograf - eller til dig, der ikke kan få det vildt nok. Ud over de overbevisende musikalske præstationer kan du også glæde dig over de flotte nye finishes, hvoraf en enkelt - Wengé - optræder for første gang på en Bowers & Wilkins-subwoofer.




Digital forstærkerkraft gør forskellen. De ultrakompakte dimensioner er opnået ved at bruge et digitalt ICEpower Klasse-D forstærkermodul, som næsten intet fylder, men alligevel yder hele 200 watt. Modulet er så kompakt, at der faktisk er blevet plads til hele to af slagsen i den stærke ASW610XP-subwoofer. Den lukkede kabinetkonstruktion stiller enorme krav til både forstærkeren og ikke mindst enheden. Teoretisk set skulle disse kompakte konstruktioner ikke være i stand til at spille særlig dyb bas, men Bowers & Wilkins ”snyder” fysikkens love med et indbygget equalizer-kredsløb, som elektronisk forstærker den dybeste bas, før signalet sendes til enheden. Prisen for dette er, at enheden og forstærkeren får helt ekstreme arbejdsvilkår. Derfor er både svingspole, magnetsystem og Kevlar/pap-membranen meget kraftigt dimensioneret, og forstærkeren har fået ekstra høj effekt, så den kan håndtere de voldsomme krav. Equalizer omgår fysikkens love. Fjerde generation af Serie 600-subwooferne har lukket kabinet uden refleksport - en konstruktion, som stiller enorme krav til både kabinettet, forstærkeren og ikke mindst enheden. Teoretisk set skulle disse kompakte konstruktioner ikke være i stand til at spille særlig dyb bas, men Bowers & Wilkins ”snyder” fysikkens love med et indbygget equalizer-kredsløb, som elektronisk forstærker den dybeste bas, før signalet sendes til enheden. Prisen for dette er, at enheden og forstærkeren får helt ekstreme arbejdsvilkår. Derfor er både svingspole, magnetsystem og Kevlar/pap-membranen meget kraftigt dimensioneret, og forstærkeren har fået ekstra høj effekt, så den kan håndtere de voldsomme krav.

En Serie 600-subwoofer fungerer lige godt til både film og musik, og den har en knap på bagsiden med tre indstillinger, hvor du kan optimere lyden til det ene eller andet formål (Bass EQ). Indstilling "C" optimerer subwooferen til mest mulig lydstyrke og dynamik, mens den i indstilling "A" vil spille så dybt som muligt, samtidig med at bassen bliver strammere og klarere defineret. Den sidstnævnte indstilling fungerer i de fleste tilfælde bedre til musik, mens den første i mange systemer virker bedre til filmlyd. Der er ingen klippefaste regler, men du har under alle omstændigheder optimale muligheder for at finde den optimale løsning til din stue og din personlige smag. Priser:
B&W ASW608 subwoofer: Kr. 3.399,-
B&W ASW610 subwoofer: Kr. 4.499,-
B&W ASW610XP subwoofer: Kr. 6.699,- Forhandler: Hi-Fi Klubben Web: www.hifiklubben.dk Mail: [email protected]






Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: