Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Gryphon Audio Designs introducerer Atlantis

Et reference højttalersystem med Batteri-biased delefilter.


For at efterkomme krav fra kundekredsen om en ægte Gryphonisk musikalitet i mere almindelige hjem - uden at gå på kompromis med kravene til de ekseptionelle musikalske oplevelse, byggekvalitet og det stilrene design -, introduceres nu Atlantis reference loudspeaker system. De få heldige der i de foregående måneder har kunnet høre Gryphon Atlantis ved udstillinger gik derfra dybt imponeret over systemets formåen. Som den fjerde højttaler til at bære Gryphons navn, kommer Atlantis af en ekstraordinær slægt. Dens enheder er i konstant perfekt fase, i hele frekvensområdet. En egenskab kun en Gryphon-højttaler kan tilbyde. Udviklet af det samme ingeniørhold der stod bag den roste Gryphon Poseidon, Trident og Cantata, sigter Atlantis efter at sætte nye standarder for en højttalers formåen i helt almindelige rum. Koncept og industrielt design er som altid lavet af Gryphons grundlægger og direktør, Flemming E. Rasmussen. Med Atlantis har Rasmussen adresseret et ofte observeret problem: "De fleste audiofile vælger højttalere der simpelthen er for store til at kunne fungere ordentligt i det rum de benytter og kæmper derfor en kamp mod rumakustikken, der er tabt på forhånd. Hverken verdens bedste forstærker eller det bedste inden for rumakustik kan ændre udfaldet, når man har installeret de forkerte højttalere i det forkerte rum". Den håndlavede Gryphon Atlantis benytter langtrækkende, avancerede teknologier for at nå sine mål. Den speciel-udviklede dobbelte 8" basenhed optimerer bas kvalitet og kvantitet i et præcisionstunet reflekskammer, for at få en dybde og kraft der normalt kun findes i langt større systemer. Det tæt fokuserede ultraliniære triplemagnet-system, som den dobbelte 5" mellemtone benytter, sikrer total kontrol af enheds bevægelse. For at sikre en høj opløsning og superb spredning op til 32 kHz, er den keramiske diskant udstyret med Gryphons proprietære waveguide. Selve kabinettets frontbaffel er time-alligned, og frontens kurvede natur sikrer en identisk og rettidigt ankomst af alle frekvenser til lyttepositionen. Det håndjusterede 4-ordens filter er batteribiased for en konstant spænding, hvilket resulterer i en hørbar forbedret stabilitet og forbedring i krop, lydfarvning og samtidighed. Gryphon Atlantis tilbyder stort set ubegrænsede muligheder for finish, med udskiftelige sidepaneler. Med en kampvægt på 85 kg, og en størrelse på 39 x 118 x 72 cm (BxHxD), vil Gryphon Atlantis forbedre involveringen og realismen fra enhver musikalsk kilde.





Pris: 22.000 Euro eksl. moms. For yderligere information, kontakt: Gryphon Audio Designs Mail: [email protected] Web: www.gryphon-audio.dk










Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: