Focals SW 904 Subwoofer introduceres nu på det danske marked. SW904 er den mindste sub i Profile 900 serien, men stadig en overordentlig kraftig subwoofer.
Begge Profile 900 seriens 2 subwoofere er baseret på Elektra SW1007 Subwooferen, fra hvilken både DSPen, grundkonstruktionen i subampen, og grundkonstruktionen i basenheden er hentet. Kabinettet i SW904 er ekstremt lyddødt. Dette er opnået ved at lave kabinettet som en sandwich af mange lag tynd MDF. Dette sikrer en ekstrem styrke, og gør det samtidig muligt at designe kabinettet med de buede sider som både hindrer stående bølger, og samtidig giver et ”let” design der får SW904 til at se mindre ud end den rent faktisk er. Sw 904 leveres ”kun” i en sort silkemat lakering, der får subben til at fremstå ganske diskret. Basenheden er den specielle 13 tommers W enhed som kendes fra Elektra SW1007, her dog i 11 tommer. W teknologien der er benyttet, blev første gang benyttet i 1995 i Focal.JM Labs Utopia Modeller. Der er derfor tale om en teknologiudnyttelse der er helt uhørt for prisklassen. W teknologien er 2-lags glasfiber membraner, med et lag luftfyldt skum med varierende tykkelse imellem. Det gør det muligt at justere responskurverne helt præcist samtidig med, at massen, styrken og dæmpningen er helt præcist defineret i enheden. SW904 er et basrefleks system, og ved hjælp af integrerede ben, har man defineret afstanden til underlaget helt præcist, og kan derfor lave en utrolig præcis afstemning af porten, kombineret med et kontrolleret udstrålingsmønster, hvor man filtrerer uønskede lyde fra porten effektivt. Forstærkeren der er brugt, er Focal.JM Labs egen digitale BASH teknologi, her med 350W. Den er kombineret med en avanceret fjernbetjent DSP (fjernbetjening medfølger). DSPen tillader justering af det 24db/okt aktive filter i området 50 til 150 Hz, justering af fasen i intervaller af 45 grader mellem 0 og 180 grader. Endvidere indeholder DSP'en ”Boostmode” ”Nightmode” og 3 brugerprofiler, der gør at man kan have faste justeringer alt efter hvad subben skal bruges til. Alle disse indstillinger kan man se i displayet på forsiden af SW904.Frekvensgangen er ret mellem 32Hz og 150Hz (+- 3db) med et -6db punkt ved 27 Hz. SW 904 introduceres nu for første gang i Danmark, og kan opleves hos HiFi Freaks, og til November på udstillingen HiFi & Surround 2007 i Scandic ved Planetariet i København. Pris: kr. 8.895,- 2 års garanti (3 år hvis man er medlem af HiFi Freaks’s FreakyKlub) For yderligere information, kontakt: HiFiFreaks.dk Randersvej 32 6700 Esbjerg Tlf: 72 19 00 45 Web: www.hififreaks.dk Mail: [email protected]